Lydløst til vejrs i Laax

Lydløst til vejrs i Laax

Ny 10 personers kabinelift fører dig næsten lydløst op i 2.800 meters højde i de schweiziske alper.

For de, der har råd til en skiferie i Schweiz, hvor franc’en står i næsten syv kroner, er der godt nyt fra skiområdet Laax. Laax har i de senere år opgraderet sit skiområde ganske kraftigt.

I år krones det med en ny tipersoners kabinelift fra Alp Sogn Martin i 1.977 meters højde og til bjergstationen La Siala i 2.809 meters højde. Da kabineliften afløser en ældre, trepersoners stolelift, er det ikke for store ord at kalde det en kraftig opgradering.


Russisk kamphelikopter kom med lift-stolperne 

Der arbejdes i øjeblikket på fuld kraft på den nye lift. Så sent som den 6. august i år blev lift-stolperne fløjet ind med en russisk Kamov-helikopter – en særlig sværvægtshelikopter. Op mod 800 folk strømmede til i biler og busser for at overvære denne seance.

Når kabineliften står færdig, bliver skiløberne sikret en ganske behagelig tur op. Liften kører, om ikke lydløst, så i hvert fald med 15 db lavere støj end normale gondolbaner har for vane.

Sæderne er lavet af det kendte schweiziske Bündner Holz. Og så er de opvarmede ved hjælp af solenergi.


Tiden var kommet til lifterne

Et af de danske bureauer, der arrangerer skirejser til Laax, er FJÄLLFERIE. Om den nye lift siger indehaver Thomas Andreasen: ”Da vi fik Laax på programmet for 6-7 år siden, var det en by, hvor man havde investeret meget i byggerier. Men man havde ikke fokuseret særligt meget på liftsystemet. Det har man så gjort de senere år, hvilket er rigtigt godt. Alt andet lige er det jo bedre, når skigæsten kan komme hurtigt op i terrænet”, siger Thomas Andreasen.

Her er verdens største året-rundt-halfpipe

Laax er ikke overvældende kendt af danskerne. Blandt andet kvier mange sig nok ved at tage på ski i Schweiz på grund af priserne.

Men tænker du på at prøve en skiferie i denne del af Alperne? Ja, så lokker Laax-området, der består af byerne Flims, Laax og Falera, med 235 km pister, fem snesikre dalnedfarter og fire snowparker heriblandt parken ”NoName”, hvor freestylere kan køre ræs på verdens største halfpipe.

Du kan læse mere om skiferie i Laax her.

Udgivet af: Jesper Svennum

Rejsebureauer til Laax
Fakta om Laax
Skiområdet: 1100-3018 m.o.h.
180 pister i alt
63 km blå
71 km rød
46 km sort

Lifter: 27 stk. / 40.410 pers/time

Slæbelifter: 8
Stolelifter: 8
Kabinelifter: 11

Mere om skiferie i Laax

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen