« Til oversigten

Højmark Rejser flytter kontoret til Tyrol

Hos Højmark Rejser har de opdaget, at det sagtens kan lade sig gøre at arbejde andre steder end på kontoret. Derfor rykker de kontoret direkte ned til sneen.

Under Corona-nedlukningen har ferierådgiverne klaret telefonopkald og mails fra hjemmekontoret, og det er gået over al forventning. Derfor går skirejsebureauet nu skridtet videre og rykker hele salgskontoret til Tyrol i en hel uge i starten af december.

"Det er en helt unik mulighed for at betjene vores gæster på en anden måde, end vi er vant til. Vi er rent faktisk der, hvor det sner, og det giver et andet nærvær, end vi er vant til. Hvis en gæst vil vide, hvordan vejret er i St. Anton, kan vi bare kigge ud ad vinduet, og så har vi svaret. Vi kan også give helt opdaterede svar på gæsternes spørgsmål om Corona-restriktioner, som der naturligt kommer mange af, jo tættere vi kommer på skisæsonen" siger koncerndirektør Majbritt Jensen.

Gid det var os der kunne nappe vores frokost pause på bjerget

Der bliver rig mulighed for at få svar på spørgsmål om forholdene i Østrig. Ud over mail og telefon, som er ferierådgivernes sædvanlige kommunikationskanaler med gæsterne, vil de nemlig også overtage rejsebureauets sociale medier, mens de arbejder fra Tyrol.

I kølvandet på Corona har Højmark Rejser oplevet en stigning i skisalget, der aldrig har set så godt ud. Den rekordhøje efterspørgsmål gælder både for højsæson-ugerne, men de korte ture på tre eller fire dage med fly er også eftertragtede.

Vi kan virkelig se på salget, at folk har længtes efter at komme på skiferie, så nu hvor det igen er blevet en mulighed, griber de den. Vi har aldrig nogensinde før solgt så mange rejser så tidligt på året, og mange køber også dyrere hoteller, end vi tidligere har set, fortæller Majbritt Jensen.

Det er ingen tilfældighed, at det netop er landsdelen Tyrol, der danner rammen om det midlertidige salgskontor. De to populære rejsemål St. Anton og Ischgl har fået en regulær opblomstring hos Højmark Rejser, siden rejsebureauet har fået mulighed for at tilbyde korte skirejser med direkte fly fra Billund og København og indkvartering på deres egne Alpeffect koncepthoteller.

Gæsternes favorit-rejsemål:
1. Wagrain
2. Schladming
3. Zell am See/Saalbach
4. St. Anton – højdespringer fra en 12. plads sidste år

> Læs mere om Højmarks Rejser her 

Næste »« Forrige

Se alle nyheder