Julie fortæller: Aspen overgik alle forventninger

Julie fortæller: Aspen overgik alle forventninger

”For mig er det terapi for krop og sind, at kigge ud over bjerget og så bare i fuld fart stå ned af det på ski, det giver et kæmpe sus i maven, som man bliver høj af.” Læs om Julies rejse til Aspen.



”Jeg har aldrig før været på en skiferie, hvor jeg har stået med sådan en wow-følelse. Jeg tabte underkæben over den vilde natur og den mest fantastiske sne!”

Hvad glædede du dig mest til, da du sad i flyveren, på vej til Aspen?

Altså nu er jeg planlægger med stort P. Så jeg havde gjort en del forarbejde hjemmefra og fundet en restaurant, som jeg rigtig gerne ville prøve i Aspen. Så det glædede jeg mig til.

Men jeg er også en skibums, så det, jeg så allermest frem til, var at stå på ski og prøve den sne, som jeg havde hørt så meget godt om, nemlig (den tørre og lette) powder! 

Hvilke 3 oplevelser var de bedste på din rejse? 

1. Var helt klart at stå på ski! Sneen og naturen i Aspen gør det bare til en vild fed ski-oplevelse. Vi havde en skiguide med i 2 dage, hvilket var rigtig fedt. Han kunne fortælle om Aspen samt guide og udfordre mig til at prøve en double black diamond pist (den højeste sværhedsgrad i USA).

2. Var at sidde på et af luksus-hotellernes terrasse og fejre overgangen fra dag til aften. Det gør de meget ud af i Aspen, med champagne sabling og smores over bål i de smukkeste omgivelser.

3. Var en festlig aften. Jeg var inviteret til rock’n’roll party på klubben over alle klubber i Aspen, nemlig Belly Up, hvor et kvindeligt AC/DC coverband gav den fuld hammer hele natten!

Hvad er dit bedste minde fra rejsen? 

Det var da, jeg skulle prøve powder sneen for første gang. Det var fantastisk, og jeg grinede hele vejen ned af pisten. Heldigvis er sneen blød og let, så da jeg faldt og lå, lige så lang jeg er, midt på pisten, var det med store smil og grin.

Og så var det fantastisk at møde andre søde globetrottere, som deler min passion for eventyr og oplevelser.

”Aspen levede op til alt, hvad jeg havde håbet på- og drømt om, at det var… og mere til.”

Læs resten af Julies artikel om Aspen her.






Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen