Isaberg udvider

Isaberg udvider

Online: 13/11 2013

Med flere og flere besøgende hvert år, tilpasser og følger Isaberg den positive trend. Derfor har man nu påbegyndt arbejdet på området omkring feriebyen. Det sker til fordel for en større parkeringsplads og nye piste.

Den eksisterende parkeringsplads udvides, så der bliver plads til 140 flere biler og mere plads til flere busser. Arbejdet med parkeringspladsen forventes færdig til foråret.

Den nye pist og opførelsen af den, vil fortsætte hele det kommende år og skulle gerne være afsluttet til december 2014. Den endelige afslutning er dog betinget af den kommende vinters indtægter, som Stiftelsen Isabergtoppen skriver i deres pressemeddelelse.

Udover mere plads til biler og busser, vil der blive opført en grøn pist på cirka 400 meter. Den kommer i forbindelse med stugbyn og vil løse to store ønsker. For det første, vil den lette presset på den eksisterende grønne piste og dernæst vil den skabe mulighed for Ski in Ski out, hvilket er et stort ønske blandt de mange gæster.

Der vil også være ændringer ud mod søen, ved rastepladsen.
- Vi er i et fantastisk smukt område med bjerg, dale og søer i skønne Småland, og det vil vi vise vore gæster, afslutter Louise Söderlund, der er administrerende direktør for Stiftelsen Isabergtoppen.


Isaberg udvider - Billede 1559

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen