Guide: Her finder du den bedste off-piste

Guide: Her finder du den bedste off-piste

Drømmer du om frisk pudder i de sneklædte Alper? Hvis du er vild med eventyr uden for de præparerede pister, så har Danski her lavet en top tre over de bedste off-piste steder i Alperne!


1 – ST. ANTON (ØSTRIG)
St. Anton er off-piste himlen! Så simpelt kan det udtrykkes. Området bliver af mange freeride og off-piste entusiaster anset som et af de bedste steder i verden at stå på ski uden for pisterne. Det forstår Danski godt! I St. Anton kan du nemlig se frem til mere end 200 kilometers markerede off-piste ruter. Du kan selvfølgelig også tage på eventyr uden for de markerede ruter - men husk en bjergguide.

2 – VAL THORENS (FRANKRIG)
Val Thorens er uden tvivl et af de bedste skiområder i Europa. Området byder på exceptionelle off-piste muligheder for den kræsne skiløber. Når du skal på off-piste eventyr i Val Thorens er der især en tur, du ikke må snyde dig selv for. Off-piste ruten Lac De Lou – en virkelig fantastisk og lang tur hvor den uberørte og dybe pudder blot venter på dig. Du kan starte ruten flere steder, men det bedste udgangspunkt er fra toppen af Boismint liften.

3 – CERVINIA (ITALIEN)
På grænsen mellem Schweiz og Italien ligger den gemte perle Cervinia, der byder på fantastiske muligheder for off-piste. Herfra kan du køre på ski til Zermatt området i Schweiz, hvor mange kilometers off-piste og puddersne venter! Udover fantastisk off-piste, får du i Cervinia også en af de smukkeste udsigter i Europa. Her har du hele tiden udsigt til det legendariske Matterhorn bjerg. Hvis du vil forevige dit off-piste eventyr kan du investere i et Gopro kamera.

Klar til at bestille årets skiferie til en af de fantastiske off-piste destinationer? Ring på 86 800 600 og hør nærmere.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen