« Til oversigten

Udbuddet af skirejser fra Aalborg lufthavn udvides!

Danskerne har i de seneste år i højere grad valgt at flyve sydpå på ski fra både Billund, Kastrup og Hamburg, men nu udvides udbuddet fra Aalborg Lufthavn.

Tidligere på året bragte vi nyheden om, at den kommende vinter byder på det største udbud af skirejser fra Aalborg nogensinde. Men det skulle ikke blive den sidste nyhed om Aalborg lufthavn i denne omgang. Der har sidenhen været stor efterspørgsel på endnu flere flyafgange fra Aalborg og nu har de danske rejseselskaber gode nyheder til danskerne. Allerede nu har flere selskaber meldt ud, at endnu flere afgange fra Aalborg direkte til Alperne er blevet tilføjet.

Den høje efterspørgsel for flyrejser, ses også længere sydpå, hvor flere og flere har valgt at flyve fra Hamburg.

Både Nortlander, Danski og Højmark har flere afgange fra Aalborg Lufthavn direkte til både Frankrig og Østrig på udvalgte tidspunkter. Specielt Højmark har et anderledes tilbud fra Aalborg Lufthavn. De tilbyder nemlig, i modsætning til de resterende danske rejseselskaber, korte skiture med 2 til 3 skidage med fly direkte fra Aalborg til populære destinationer i Østrig, heriblandt Obertauern, Saalbach og Zell am See.

Både korte og længere skiture er nu kun 1,5 time fra Nordjyderne!

Kan man ikke nøjes et par dage og vil have en hel uges skiferie med fly fra Aalborg, så er udbyderne eks. Team Benns og Danski.

Team Benns flyver direkte fra Aalborg til Salzburg, hvorfra man kan komme videre til nogle af Østrigs mest populære destinationer som eksempelvis Saalbach, Wagrain og Bad Gastein. Flyvningerne fra Aalborg udbyder Team Benns i ugerne 3 til 10, hvor skigæsterne fragtes fra Nordjylland til Alperne på kun halvanden time. Danski imødekom allerede i august den store efterspørgsel, hvor de kunne afsløre, at de kunne tilbyde flyafgange fra Aalborg Lufthavn til Innsbruck i Østrig i uge 4 til 7.

Dog grundet stor efterspørgsel på flyafgange i uge 8 har Danski nu udvidet og tilbyder ligeledes direkte fly fra Aalborg til Chambery i Frankrig i denne uge. Så nu får de nordjyske skiløbere endnu større udvalgt, når årets skiferie skal vælges, da flyvningen til Chambery giver adgang til de eftertragtede franske destinationer Tignes, La Rosiere, Valloire, Courchevel, Val Thorens, Val d’Isere, Alpe d’Huez og Montegenévre. Med dette nye tiltag tilbyder Danski altså direkte flyafgange fra Aalborg til både Østrig og Frankrig.

Nu er det muligt at flyve direkte fra Aalborg til både Østrig og Frankrig

Se alle skirejser fra Aalborg uge 4

Se alle skirejser fra Aalborg uge 5

Se alle skirejser fra Aalborg uge 6

Se alle skirejser fra Aalborg uge 7

Se alle skirejser fra Aalborg uge 8


Næste »« Forrige

Se alle nyheder