Danski teencamp

Danski teencamp

Online: 05/09 2014

I hele sæsonen tilbyder vi Ski TeenCamp i Alpe d'Huez

Dette tilbud er den ultimative skiferie for familier med teenagere, preteens – større børn og unge, der gerne vil stå på ski med andre unge og på den fede måde. Danski sørger for tjekkede Teenguider, der kører fedt på ski i parken med slopestyle, hop, kører i skoven, tager på heldagsture og i det hele taget udforsker alle de muligheder, som de unge elsker. Nogle gange har vi nogle af Danmarks bedste freeride løbere nede og køre lidt med de unge.
Danski har Go-Pro kameraer til låns, så dagens skiløb kan ses igennem med vores TeenGuider om aftenen - og som kan hjælpe med at redigere dagens skifilm, der vises til alle i slutningen af ugen - og naturligvis også deles på de unges foretrukne sociale medier, så vennerne derhjemme kan følge dem.
Der er WiFi på hele hotellet, så både de unge og forældre kan være online.
TeenCamp er til alle unge skiløbere 12-17 år, der gerne vil stå en hel masse på ski - sammen med en masse andre unge mennesker. Der er skiløb hver formiddag for Teens Only.
Uge 3 er den eneste uge vi ikke kører vores Ski TeenCamps.

TeenLounge & TeenAfterSki på Hotel Refuge

Vi har TeenLounge hver dag kl 17:00 og igen efter aftensmaden på Hotel Refuge hvor Danski arrangerer GameNights, MovieNights, GoPro Redigering og Teen Afterski. Ligeledes arrangerer vi en ugentlig Spis-ude aften uden mor og far (mod betaling). Ugen afsluttes med skiopvisning for de teens, der ønsker det. Enten formation, slope eller måske skal far eller mor køres agterud i portbanen…
Det er muligt at deltage i TeenCampen for alle Danski gæster i den rigtige alder, uanset om I bor på Hotel Refuge, hvor vi har vores TeenLounge, i vores lejligheder eller vores andre klubhoteller. Bor I andre steder end på Hotel Refuge er mor og far velkommen til en drink eller kaffe i baren, mens ungerne hygger i Loungen.
Alle teens fra 12 år og opefter er velkomne. Vi forventer at vores teens kan køre ubesværet på blå pister. I uger med mange teens, inddeler vi de unge efter niveau. Teens der er helt nybegyndere er naturligvis også velkomne til alle de sociale aktiviteter, men vi anbefaler skiundervisning for at komme godt igang.
Danski giver god mulighed for at fastholde familieskiferien lidt længere med de unge, der ikke er gamle nok til at tage af sted helt alene, men heller ikke synes at mor og far er så sjove at stå på ski med hele ugen.


Danski teencamp - Billede 1788
Danski teencamp - Billede 1789
Danski teencamp - Billede 1790

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen