Dansk skiskole i Østrig med dansk ejer

Dansk skiskole i Østrig med dansk ejer

Et yndet debatemne på Skisport.dk er dansk skiskole i Østrig, vi fandt en af de danske skilærere i Østrig, der har kæmpet sig gennem uddannelsessystemet indenfor skiskolerne, og driver i dag skisko

Online: 15/09 2014

Hvordan en bankmand fra Roskilde ender med at blive indehaver af en skiskole i Østrig forsøger vi i denne lille snak med Michael Andersen at finde svar på. En lidt anderledes vinterhistorie end dem vi normalt bringer her på Skisport.dk

Det er 25 år siden Michael startede som skilærer i Zell am See, først som skilærer hos Rot/Weiss/Rot skiskolen, i perioden fra 1993-98 videreuddannede han sig til Stätlich geprüfter schilehrer (red.: den højeste skilærer uddannelse i Østrig). Michael fortæller: ”Jeg har altid vidst at jeg ville starte en skiskole, hjemme i Danmark er jeg opdraget med at være serviceminded og sætte mig i kundens sted. Og jeg så derfor for mange år siden et potentielt marked og muligheden for at starte noget op selv her i Østrig.”

Skiskolen blev et kompromis af livsstil og familieliv, natur og oplevelser er vigtige for Michael som fortæller ”Jeg kunne have dykket i de vildeste huler med de største hajer, og køre heli ski i Canada, men måtte finde et kompromis hvor begge interesser kunne mødes, uden at det blev et 8-16 job i Danmark”. Det mundede ud i at han for ca. 10 år siden tog det store skridt og valgte selv at starte en skiskole op i Zell am See.

Danske skilærere, en konkurrenceparameter


I Outdo arbejder flere danske skilærere, og fokus i skiskolen er også meget på de danske gæster, hvor mange kommer år efter år. Michael er selv på pisten dagligt og underviser stadig i en alder af 50 år, den danske ”opdragelse og mentalitet” smitter af internt i firmaet.

Der har gennem årene været flere sager om protektionisme i skiområderne, særligt i de franske skiområder. Michael fortæller at det naturligvis også er en udfordring at drive en skiskole som udlænding i Østrig, og at man skal kæmpe benhårdt for at opfylde en masse til tider ”urimelige” krav, hvor andre måske ville have givet op for længst. Michael fortæller ”håndtering af de mere end 10 nationaliteter der er i skiskolen, som alle kommer med forskellig arbejdskultur, mentalitet, og baggrund er ikke altid lige nemt”

4 måneders skisæson, er det ensbetydende med 8 måneders sommerferie
Skisæson går fra December til omkring Påske, desværre eller heldigvis om man vil, står den ikke på sommerferie resten af året, om sommeren tilbydes der andre friluftsaktiviteter fra skiskolen, eksempelvis Rafting, Canyoning, Mountainbike, Paragliding og meget mere.

Du kan læse mere om skiskolen på Outdo.at


Dansk skiskole i Østrig med dansk ejer - Billede 1811
Dansk skiskole i Østrig med dansk ejer - Billede 1812

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen