Trysil, det perfekte familiested!
Ja, meningerne er jo mange herinde og dybest set er alle betragtninger vel rigtige, det afhænger nok af de forventninger man har til sit skiløb.
Personligt må jeg dog sige, at jeg finder trysil som det perfekte sted, hvis man skal afsted på en familietur, hvor der er en kombination af både børn og voksne; nybegyndere og øvede!
Pisterne er gode og varierede, og der er sværhedsgrader til alle, også den øvede skiløber.
Som nybegynder er du også i gode hænder, hos de meget venlige skiinstruktører og vil man hellere lære det på egen hånd, er der masser af små pister hvor man kan lære den "svære" kunst at blive stående på benene, uden at blive forstyret af ret mange andre.
Så snart man har lært at styre skiene, kan man sagtens tage lidt højere op på fjeldet og benytte sig af de noget længere (blå) pister, og her får man hurtigt styr på skiene, fordi man får en lidt længere afstand at øve på. Dette kan klart anbefales.
Trysil er hyggelig for familien, og man skal ikke være specielt bekymret for de mindste, da der er god plads på pisterne, og folk er gode til at tage hensyn.
Ligeledes kan alle tage på toppen af fjeldet, da der er gode muligheder for at kome ned igen også for nybegynderne.
Endelig er det helt fantastisk, at man kan løbe direkte fra hoveddøren i sin hytte og ud på pisterne og det samme gør sig gældende når man skal hjem igen.
Trysil er bare familiestedet nr. 1, men selvfølgelig får man ikke den samme skønne natur som i fx alperne, og stejlheden på pisterne er heller ikke den samme som i Østrig og Frankrig, men det skal de jo heller ikke være hvis man er afsted på en hyggetyr med familien :-)
Alt i alt er det et kanon sted for børnefamilien, og jeg vender troligt tilbage til Trysil igen til februar