Anmeldelse af Hemsedal

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Se profilen for BearNice
BearNice 06/01 2019

For den mest erfarne til børnefamilien.
Hemsedal har det hele, hvad angår udfordringer til de mest erfarne skiløbere i verden (dem møder du også i Hemsedal), til danskeren som har haft mange skiferier, begynderen og børnefamilien. Mangler du udfordringer i Hemsedal, så er det nok mere egne evner end mulighederne der mangler ;) Tag afsted tidligst i uge 6 (kan være koldt tidligt på vinteren) og gerne den sidste hele uge inden påske, hvor der er gjort klart til påsken. I påsken skal "alle" nordmænd på ski, så der er det crowded. Har afterski på bar en høj prioritet, så er priserne for en øl i Norge skremmende. Har antal lifter og nedfarter høj prioritet, så er alperne et bedre valg.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Dea 30/10 2016

Fantastisk for børn og familier
Vi er i flere år kommet i HemsedL og andre norske destinationer. Instruktørerne her er meget børnevenlige og ligeledes er området. Er du en erfaren løber er der nok ikke udfordringer nok. Men hytterne ligger godt på fjeldet og der er mange muligheder for ski-in/ ski-out.
Varmestuerne gør det også muligt om vinteren at have børnene med. Vi har været her i -25 og alligevel stået hver dag med ungerne på ski. Sneen er jo fantastisk i meget koldt vejr - bare sørg for varmt tøj og varme i støvler og handsker når kulden sætter ind.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Christian Poulsen 10/08 2016

Genialt for børnefamilier - og snesikkert
Nordpå eller sydpå? Tja det komme helt an på hvem du er og hvem du skal på skiferie med. Hemsedal er fantastisk hvis du har små eller mindre børn. Er du ung eller har store børn der kører selv fra morgen til aften, så ville jeg vælge en tur sydpå. Men med små/mindre børn er fordelene så åbenlys gode at vi nu har bestilt ferie i Hemsedal for fjerde år i træk. Om et par år, så tager vi sydpå. Men fordelene ved Hemsedal er et utroligt overskueligt område. Næsten alle pister ender samme sted. Der er Ski in/out muligheder hvilket er fantastisk med små børn. Man tager nemt lige et par ture når det passer ind.Eller mødes og spiser frokost sammen i hytten. Og så afsted igen. Og med åbningstider til kl. 19 de fleste dage, så er der masser af muligheder for at få kørt en masse på ski for alle.
Sydpå er man næsten alle steder væk fra lejligheden/hotellet fra morgen til aften da pisterne ligger langt fra boligen. Og man betaler de fleste steder for et liftkort til 250 km pister man aldrig når at bruge når man er med små børn. Alternativet er en lille lavtliggende sted i alperne med lav snesikkerhed. Og i Hemsedal er sneen altid god. Der kan være mega koldt, men jeg vil altså altid prioritere masser af sne og kulde frem usikkerheden for ingen eller lidt sne i alperne - det er jo trods alt en skiferie.
Når ugerne bliver ældre og begynder at udnytte flere km pister på egen hånd, så glæder jeg mig til at nyde en øl til frokost i alperne på en alperestaurant. Det savner man i Hemsedal.
Men som sagt, har du små eller mindre børn, så tag til Hemsedal. Det fortryder du ikke.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Sb 17/02 2016

Hemsedal er hyggelig og flot
Hej
Vi har lige, for 4. gang, været i Hemsedal med børn (9 og 10år) samt venner.
Alle løjper stopper ved samme stolelift eller ved børneområdet 100mtr længere nede.
Ideelt til at børn kan suse afsted uden man er bekymret for at de fare vild i området.
Lyset ved aftenski (Når der køres helt frem til kl.19) er super hvor alle kontraster i sneen kan ses.
Sneen i uge 6 var helt fantastisk.
Turen fra Oslo og de sidste 3 timer er utrolig flot.
Afterski i Norge kan du godt glemme alt om hvis du ikke har talt med din bankrådgiver.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Birger Stauning 17/02 2016

Hemsedal er fantastisk her i 2016
Som altid en fantastisk oplevelse i Hemsedal. Lækkert sne, og masser af muligheder for både begynderen og den øvede og specielt legebarnet på den nye Oakly Snowpark :-)

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Ulla Allesø 23/02 2011

Hemsedal med familie
Hemsedal er en fantastisk skidestination for familier. Området udfordrer alle niveauer, fra nybegynder til den erfarne skiløber og dem der vil i funpark og udfordre hoppene. Langrend er lige udenfor døren. Du bor tæt på bakkerne, så det er nemt at komme ind til en bid mad og på toilet. . Skiskolerne helt i top og der er aktiviteter for børnene. Udenfor skoleferierne er der rigelig med plads på bakkerne, enkelte dage havde vi næsten bakkerne for os selv.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Se profilen for Patrick-J
Patrick-J 23/12 2009


Jeg syntes Hemsedal er et skisportsted med utrolig meget klasse. jeg har svært ved at finde noget negativt ved hemsedal da der er loyper for enhver smag. off-pist er ikke det jeg kører mest da jeg kører snowboard men da jeg stod på ski var off-pistene super gode der er alle slags off-piste både de små "genveje" på loyperne og de lange og svære. kan kun anbefale Hemsedal rigtig rigtig meget!!

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Rikke Christiansen 05/11 2009

Fantastisk sted
Jeg har været der rigtig mange gange nu, og jeg bliver aldrig træt af det.. det er et sted hvor alle niveauer kan stå på ski sammen. Speciel er der en lange grønne løjpe som er helt fantastisk, hvor både store og små, øvede og nybegyndere kan stå på ski sammen, uden at det bliver kedeligt for nogen. jeg har stået på ski i 18-19 år, og synes stadig Hemsedal er et fantastisk sted. Det er klart en oplevelse hver.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jørn Julius Johansen 03/08 2008

Veslestølen A, hytte
Har nogen boet dette sted i vintersæsonen? Kan det anbefales til 4 voksne, 3 teenagers og 3 børn ?

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jeanett Amonsen 22/08 2007

Holde hytter - er de ok ?
Hej - Er i gang med at bestille skiferie i Hemsedal - der var vi osse sidste år med stor succes. Har set lidt på Holde hytter gennem colorline... Er de hytter ok at bo i ? Man kan ikke se nogle billeder fra dem på colorlines hjemmeside - så man køber lidt i blinde.....
Vi er 4 voksne og to børn

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jeanett Amonsen 22/08 2007

Holde hytter - er de ok ?
Hej - Er i gang med at bestille skiferie i Hemsedal - der var vi osse sidste år med stor succes. Har set lidt på Holde hytter gennem colorline... Er de hytter ok at bo i ? Man kan ikke se nogle billeder fra dem på colorlines hjemmeside - så man køber lidt i blinde.....
Vi er 4 voksne og to børn

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jens Sørensen 14/01 2007

Leje af private hytter
Har lejet private hytter direkte i Hemsedal. Lejede dem via skistar.com. Der er penge at spare. Men kig godt efter da færgebilletterne ikke ligefrem er billige længere.
Undgå weekenderne da der er mange mennesker på weekend ture. Vi har altid taget søn/fre. Prisen her er også en helt anden end søn/søn.
Vi valgte at bo i centrum, da prisen her er en væsentlig anden end på skicenteret.
God tur til Hemsedal, det fortyder I bestemt ikke.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Hanne Linding 08/01 2007

Leje af private hytter
Vi er tre familier, der overvejer at lægge skiferien i Hemsedal i uge 10 i år 2007.
Det er dyrt at gå gennem de kendte kanaler.

Er der nogen, der kender til billigere privat udlejning? Plads til 13 personer.

Mange hilsner
Hanne

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Claus-Baekgaard 02/01 2007

Kørsel fra Oslo til Hemsedal
Vi skal meget snart til Hemsedal, men er lidt i tvivl om hvad der er den hurtigste/letteste vej fra Oslo, hvor vi ankommer med færgen kl. 19.00, onsdag aften.
Der er nok ikke så meget tvivl om, at vi skal ud af E18/E16 til Ringerike, men så er spørgsmålet om vi skal fortsætte på E16 til Nord-Aurdal eller vi skal dreje mod vest ad 'hovedvej' 7.
Hvad er jeres erfaringer og hvor lang tid plejer turen at tage?

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Xenia 19/02 2006

Hemsedal - noget for alle!
Hemsedal er et rigtig godt sted! Jeg var der i højsæsonen (uge7) og havde frygtet dette en del mht antallet af mennesker. Det viste sig dog at dette ikke var noget problem! Liftkapaciteten er stor, så du skal ikke vente længe for at nå en af fjellets tre toppe! Skiterrænet er super! Vi var en flok afsted i foskellige nivauer, og både børneområde og park blev vurderet meget højt! I hemsedal er personalet venligt, smilende og hjælpsomme. Skiskolerne er gode til både børn og voksene. Desuden er der en del gratis aktiviteter som f.eks. skishow der kan give skiferien et pift.

De få minusser der findes i Hemsedal har langt fra noget med skiområdet at gøre: indkøbsmulighederne (når du bor i fjellandsbyen tæt ved skicenteret) ligger 2km. væk. Dette er absolut intet problem for folk som kører i bil, men for busgæster kan det være et minus. Desuden er der, som så mange andre steder i Norge, ekstremt høje priser. Men det er jo ikke noget nyt!

Hemsedal er et rigtig godt sted for alle! Fra flade grønner bakker, til sorte stejle pukkelpister! Hemesedal er kjæmpe bra!

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Morten H 11/01 2006

Hemsedal småt uden for sæson
Hemsedal er et ok begynder sted. Men der er ikke så meget der har åbnet i Julen i uge 52. Dvs. 39 pister i det hele og kun 11 af dem var åbne. Priserne er de samme! det er stadig lige dyrt. Men det er et rigtig godt område at starte på. Så hvis man er til familie hygge osv. så er området godt.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Christian 10/12 2005

Småt men godt
Det er ikke stort, men det hænger godt sammen. Der er udfordringer for de fleste. Er man til parken finder man i Hemsedal en af de bedste af slagsen. Har brugt stedet som "opvarmning" til turene sydpå. Og til det formål er Hemsedal ganske godt. Har dog ikke meget lyst til at bruge en hel uge deroppe. Til det er stedet for småt.
For børnefamilier er stedet helt sikkert fint. Alle pister ender det samme sted hvilket gør at man tit mødes..... eller rettere... ungerne kan ikke blive væk, hvilket der nok være nogen forældre hist og pist der sætter pris på.
Der er ikke meget sol i Hemsedal hvilket gør det herre koldt tidligt på året. Til gændgæld giver det jo god sne.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Søren 04/10 2005

Hemsedal er blevet for dyrt
Jeg rejste til Hemsedal for første gang for 3 år siden. Destinationen er udmærket uden dog at være prangende. Jeg har dog oplevet at priserne er steget med ca. 4 t.kr for samme hytte i samme uge!!Det er lidt af en stigning og jeg har ladet mig fortælle, at dette skyldes at et stort firma som hedder skistar har overtaget stedet og skruet priserne voldsom op. Jeg synes bestemt ikke, at kvalitet og pris hænger sammen længere og vi vil gerne til Østrig igen - nogen som har et forslag. Vi er 2 voksne og 2 børn (9 og 11 år) og vil gerne have et hyggeligt sted og nogenlunde udfordrende skiløb og uden at betale en bondegård...

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Per Knudsen 04/10 2005

Jamen John dog!
Det er ellers noget af et surt opstød du kommer med.
Hemsedal er et fantastisk dejligt område , med pister for alle. Det rigtige fede ved Hemsedal er: hvis man er flere afsted med forskellig kunnen , kan man køre ned af den piste som passer en , og stadig mødes i bunden af dalen. Næsten alle nedfarter mødes nemlig der.Hvis der er spidsbelastninger er det som regel i weekenden, hvor der er mange nordmænd og svenskere. Priserne er måske lige i overkanten , men det opvejer det fantastiske skiløb.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Bettina Sørensen 18/09 2005

Hemsedal er bedst...
Vi har nu været i Hemsedal på ski 6-7 gange, afbrudt af afstikkere til Frankrig, Sverige og andre norske ski-destinationer - men vi vender igen og igen tilbage til Hemsedal. Der er dejligt terræn, god infrastruktur, hytter tæt på løjperne, gode og friske skiinstruktører som børnene elsker.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

B.iwang 14/09 2005

Pyhha- nu er jeg da helt tryg ved Hemsedal
Påtænker at rejse til Hemsedal i uge 7, men blev helt skeptisk, da jeg læste indslaget fra John om, hvor dårligt det er. Jeg blev dog straks helt rolig, da jeg læste, at kun Trysil var dårligere - da gik det op for mig, hvor subjektive disse indslag er - vi er fem familier, der sammen har været i Trysil på skiferie i 13 år og vi har aldrig oplevet andet end fin sne, hurtige køer og fin service, så hvis vi bare får samme standard i Hemsedal, ved vi, at vi godt kan se frem til en fin ferie i Hemsedal.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

John Senne 05/08 2005

Hemsedal er virkelig dårlig og dyrt
Hejsa

Ja, jeg kan se, at det enten må være destinationen Hemsedal eller nogle rejsebureauer som har skrevet om Hemsedal, for det er det anden dårligste sted ud af 20, som jeg har besøgt. Kun Trysil er dårligere. Norge er bare blevet helt vild dyrt og der er simpelhen for lange køer ved liftene. Serviceniveauet mangler også meget - måske Norge ikke har haft så godt af alle deres oliepenge :o)

Varme skihilsner John

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Niels J. 30/12 2004

Hemsedal styrer :o)
Overvejer du at tage til Hemsedal på ski, så stop overvejelserne og begynd at bestille turen istedet. Du får helt sikkert en super oplevelese, med masser af fedt skiløb.
Jeg var i Hemsedal for første gang i år, og var ikke i tvivl om at det var stedet at tage hen igen i 2005. Nogle af mine skivenner er meget alpe-fikserede, men har alligevel måttet indrømme, at Hemsedal er et supersjovt sted at stå på ski, med gode og sjove oplevelser på alle niveauer.
Ikke mindst snowparken er genial. Den blå, røde og sorte linie gør det muligt for (næsten) alle at prøve kræfter med den nye måde at "give den gas" i sneen.

Området i Hemsedal er ikke så stort sammenlignet med mange af områderne i Alperne. Til gengæld er det meget afvekslende, og hænger rigtig godt sammen, og personligt vil jeg hellere køre den samme pist to gange uden pauser, end at stå og svede i en totalt proppet østrigsk skibus.

Kører du selv, og lejer du privat hytte, kan turen ovenikøbet gøres MEGET billigt, især hvis man gider tage alt mad med hjemmefra.

Som det nok fremgår ret tydeligt af ovenstående, så kan jeg kun give Hemsedal mine varmeste anbefalinger til alle. Eneste minus er nok byen, der ikke er specielt hyggelig, og de norske priser er jo heller ikke ligefrem de laveste.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

John Dyrbye 30/08 2004

Hemsedal - uge 14?
Er der nogen der har været i Hemsedal så sent som uge 14?

Kan det anbefales at tage afsted så sent?

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Preben Hansen 21/02 2004

Hemsdal 2004
Masser af stolelifte der kan transportere dig rundt i hel området, dog skal man lige med en enkelt T-Hejs for at komme på Totten og den udsigt skal man ikke snyde sig selv for. Mange brede og varierede piste.
Det er fint at alle nedfarter ender et sted i bunden, men det giver også et problem , sneen er opkørt nogle steder og is andre steder, samtidig er der masser af folk. Et par gode råd : Forskyd middagspausen så er der god plads i lift køen. Planlæg dagen rigtig så kan du godt komme til at køre i sol nogle steder

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jørgen Poulsen 29/01 2004

Vidunderlige Vinter Norge

Vi har nu igennem 20 år kommet forskellige steder i Norge de sidste 3 år har foregået i Hemsedal og sådan bliver det også i år.
Er man til langrend er turen fra bunden af Grøndalen og helt til Tuv en vidunderlig tur.
Hytterne ved Solhejsen er godt placeret der er sol det meste af dagen men få løjper men med udfordring alligevel.
Hemsedal Skicenter er i en klasse for sig der er løjper i alle sværhedsgrader.
Alle kan begå sig i dette Norske paradis!!!!!

M.V.H. JØRGEN

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Mette Joyner 11/01 2004

Hemsedal - solfrit område
Hemsedal er helt klart et kanon område, både for børn og voksne. De fleste piste ender samme sted, så det er næsten umuligt at blive væk fra hinanden. Men ønsker man lidt sol indimellem, skal man først tage derop sent på sæsonen (marts). Solen står så lavt, at den ikke kommer over fjeldtoppen, og hovedparten af Hemsedals pister ligger på skyggesiden. Så det er faktisk kun på toppen, man ser solen. Ellers løber man i skygge hele dagen, og det kan godt være trist.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jesper Aggerholm 26/12 2003

Hemsedal
Hemsedal er et meget godt sted at stå på ski, både store som små selv for begyndere er det godt, jeg startede selv i Hemsedal, og det glemmer jeg aldrig.
Mulighederne er mange lige fra morgen til aften.

Jeg kan varme anbefale Hemsedal til skiferie.

Mvh

Jesper

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Ivan 20/08 2002

Super til børn
Har været i Hemsedal 2 gange, i 2001 & 2002, og har været meget tilfreds med børnefacilliteterne.

Det må siges at være et meget fint sted for børn.

Der er et fint nybegynderområde med 2 træklifte og 4 - 5 nedkørsler, bl.a en skovvej igennem troldeskoven og en børne-pukkel-pist.

Der er også en 6 KM grøn bakke i det store område, som er en rigtig familiepiste, hvor alle kan være med.

Der er en del aktiviteter for børn, bl.a. er der troldeskoven i nybegynderområdet, hvor der er små troldehuse, med trolde der læser historier (på norsk ganskevist, men det er ret "troldeagtigt").

Husk at tage pølser eller andet der skal grilles med til frokost, for der er 3 bålpladser: En i et stort indianertelt (same-telt) med rensdyrskind mv., en i en tilsvarende indianerhytte og en udendørs. Alle steder er der brænde/optændingsvæske mv., grilrist, keddel til at koge sne/vand med mv..

I det store terræn er der én til troldeskov for de små. Der kan man køre ned igennem fra den grønne piste (kræver korte ski!).

Der er fin skiskole, og der er gratis børnehave (mest for dem under 6 år), med meget fine facilliteter.

Der er 2 rimelige cafeterier og en varmestue.

Alle steder (skiskole/børnehave/cafeterier) er der som regel dansktalende personale.

Der er noget børneafterski, hvor børnene kan lave lagkage, eller vingummi og andet.

Og glem ikke balonklovnen Charlie (dansk), som giver gratis forestillinger i uge 7 og ugerne op til.

En eller 2 gange om ugen er der børne-scooter-safari, hvor børnene bliver kørt rundt på troldejagt i trækvogne efter et par sne-scootere (det koster noget).

Der også skiskolernes konkurrenceløb sidst på ugen, med musik og sjov.

Der er skiløb til og fra parkeringspladserne.

Alt ialt meget børnevenligt.

For de voksne/mere erfarne er der 4 sorte pister, bl.a. en med meterhøje pukler! Der er endvidere en fun-park med half-pipe og hopbakke samt slalompiste med selvtidtager. Ellers er det mest familiebakker.

Der er kun 2 afterskisteder (så vidt jeg har kunnet se), og de kan ikke anbefales til andet end en enkelt øl og en piza.

Et godt råd hvis du skal leje skiudstyr/book'e skiskole: Mandag morgen er der mega-lange køer (op til 1 1/2 - 2 timer) i højsæsonnen, så hvis du kan book'e hjemmefra eller gøre det søndag kan det varmt anbefales.

Turen derop er lang (12 timer), fordi vejene nord for Oslo er små kommuneveje med 70 og 80 Km/t og lange køer.

Hvis du kører selv og kommer via Sverige, er der kameraer hele vejen fra grænsen og helt ind i Oslo!

Jeg blev blitz'ed af et par stykker af dem, men jeg har da aldrig fået nogen regning for det.

Min konklussion:
Fint for børn og nybegyndere. Hvis du vil mere end det, så tag sydpå.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Lars Frederiksen 15/11 2001

Det sted er en lacour værdig
Norges skisted Hemsedal er helt klart en oplevelse. Området er ikke gigantisk men det er ikke sådan at man kører det samme sted igen og igen.
Området er godt for børnefamilier, med mulighed for børnehave osv.
Pisterne er brede og godt præpareret. Området er især godt for nybegyndere eller dem som bare har lidt svært ved det:)
Men der er også muligheder for at folde sig helt ud i Snowboardparken eller køre offpist. Offpist er dog ikke det helt store.........har jeg hørt!
Området hænger virkelig godt sammen med lifterne!!PRØV DET!!!!!
Hvis det er føste gang er det helt sikkert PERFEKT) Frede

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej