Min side - Joern M

Joern M
Alder: 51
Bruger siden: Nov 2007
Besøgte destinationer: 14
Dage på ski: 145

Seneste aktivitet
Joern M har uploadet et nyt foto
Joern M har oprettet et nyt album
Joern M har uploadet et nyt foto
Joern M har uploadet et nyt foto
Joern M har besvaret et forum indlæg
Beskrivelse

Hvem der bare var på ski lige nu.

Bedste skioplevelse (St. Anton)

Fedt terræn, fed by og fede venner.

Nuværende annoncer i Køb og Salg

  Joern M har ingen aktiviteter under køb og salg

Besøgte destinationer

Besøgte destinationer

Skirejser

Uge 13, 1988
Westendorf, 8 Skidage, Bil
Min første skiferie.
Min allerførste skiferie sammen med 5 venner, og så var jeg solgt. ENGANG SKIFERIE, ALTID SKIFERIE.
Uge 7, 1990
Ellmau, 7 Skidage, Bil
Masser af nedbør i form af regn.
Heldigvis havde vi bil med, for som overskriften antyder så skulle man højt op for at stå på ski. Første gletcher skiløb. Selvom vi kørte en time hver dag for at stå på ski, så havde vi en fed tur.
Uge 51, 1990
Westendorf, 5 Skidage, Bil
Afsted med 10 venner.
Når man er afsted sammen med 10 venner, så bliver der festet for hårdt. Men skiløb blev der også tid til.
Uge 4, 1991
Seefeld, 4 Skidage, Tog
En 50 års fødselsdag.
Seefeld er ikke lige stedet jeg ville have valgt, men når man bliver inviteret siger man ikke nej. Slet ikke ikke når man bor på et ***** hotel. Og 4 dages skiløb blev det også til.
Uge 4, 1991
Westendorf, 28 Skidage, Bil
4 ugers skiferie. Fedest.
Efter et ophold på et savværk i november, december og det meste af januar, følte jeg trang til at se alper frem for fjelde. Tænker tilbage på den tur med et smil på læben.
Uge 13, 1991
St. Anton, 8 Skidage, Bil
Skulle også lige have påsken med.
Fik muligheden for at tage til St. Anton i påsken sammen med 5 venner og det siger man jo ikke nej til. Bedste skiferie nogensinde.
Uge 3, 1992
Ischgl, 8 Skidage, Bil
En totalt tilbagelænet tur.
Var på ski i Ishgl sammen med en kammerat. Bort set fra at vores bil gik kold på vejen derned (kl. l... om natten, men takket være en fingernem tankpasser kunne vi fortsætte) så var det en cool og afslappet tur.
Uge 14, 1992
Sälen, 7 Skidage, Bil
Familietur til h......
Var i Sälen med familien. Sälen er sikkert udemærket, men det er ikke et sted jeg gider hen igen. Kan ikke forstå de mennesker som synes at det er godt.
Uge 52, 1993
Alpe d´Huez, 8 Skidage, Bus
Kanon tur.
En fed tur henover nytåret. Havde vi det lige sjovt? Det tror jeg nok.
Uge 3, 1998
St. Anton, 7 Skidage, Tog
Første gang på ski med unger.
5 år uden skiferie er lang tid, men der kom lige nogle børn i vejen. Nu var de blevet så store at det var på tide at tage dem med. Dejlig afslappet skiferie uden tømmermænd. Tænk at man også skulle opleve det. :-)
Uge 3, 1999
Zermatt, 7 Skidage, Tog
Så præcis som et Schweizisk urværk.
Klart den hyggeligste bjerglandsby jeg nogensinde har besøgt. Venlige og servicemindede mennesker og et ganske godt skiområde.
Uge 1, 2000
St. Martin de Belleville, 7 Skidage, Fly
Panikløsning.
Havde egentlig besluttet os for at overraske noget familie i Zell am See, men stedet hvor vi skulle bo aflyste med 3 dages varsel og så skulle det gå stærkt. Fik et godt tilbud hos Danski, hvilket blev en rigtig god tur.
Uge 8, 2001
Saalbach, 8 Skidage, Bus
Helt alene.
En tur der bød på det hele: Solskin, monster snevejr, elendig mad, skod bustur (aldrig mere bus), Extrem fulde svenskere (og jeg er ikke sart), godt skiføre.
Uge 12, 2002
Sölden, 6 Skidage, Bil
Fedt Skisportsted. Forfærdelig køretur.
Fredag eftermiddag: Afgang som planlagt, med overnatning et par timers kørsel fra Sölden. Lørdag morgen afsted, men ak, kø kø kø pga. kraftig snefald oppe i passet. Efter 10 timer i kø blev passet lukket og vi kørte 10 km tilbage og fandt et hotel hvor vi kunne overnatte. Afsted meget tidlig søndag morgen og ankomst til Sölden søndag formiddag. Knap 2 hele døgn for at køre til Østrig. Hvor vildt. :-)
Men sneen der hindrede os i at komme frem, gjorde så til gengæld sneføret helt fantastisk. (intet er så skidt at det ikke er godt for noget.)
Sölden er et af de bedre områder i Østrig. God højde og hænger godt sammen. Gletscher skiløbet gør det extra snesikkert.
Boede på en god gedigen Gasthof (Sonnenheim) med udmærket mad og udmærkede værelser. Kan anbefales.
Uge 13, 2003
Alpe d´Huez, 7 Skidage, Bil
Faldefærdigt, men hyggeligt hotel.
Bookede skiferie igennem Scanski. Fik et tilbud vi ikke kunne sige nej til og tog 9 mand afsted. Hotellet var faldefærdigt, men meget hyggeligt og maden var i top. Alpe d´Huez kan anbefales til børnefamilier hvad skiløb angår. Byen er ikke så hyggelig, men hvad gør det når bare selskabet er godt.
Uge 10, 2006
Valloire, 6 Skidage, Bil
En billig tur, som endte dyrt.
Igen et godt tilbud fra Scanski. Boede på Gentianes i Valloire. Et ganske udmærket hotel. Skiområdet er rimeligt bortset fra, at nogle af lifterne er gamle og livsfarlige. Rigtig hyggelig by. Den billige tur blev dyr, da det Schweiziske politi ikke mente at vi skulle køre 180 på deres motorveje. Kostede 8000 kr. i bøde, så vi kunne ligeså godt have fløjet derned.
Uge 4, 2008
St. Johann in Pongau, 7 Skidage, Tog
Super fedt hotel.
St. Johann er rent skimæssigt la-la. Hvis man skal derned skal man bo i Wagrain eller Flachau. (Så slipper man for bussen). Men det er helt til grin så dyrt det er på bjerget.. Betalte 4,40 Euro for en 1/2 liter cola og 7 Euro for en 1/2 grillkylling, vel at mærke kun med en tør semmel til.
Jeg vil til enhver tid foretrække Frankrig (pga. højere beliggenhed og generelt større sammenhængende område.) Så er jeg ligeglad med om byen er hyggelig.
Men vi boede på det fedeste Hotel til fornuftige penge. Pool, spa, sauna, superb mad. You name it. Det havde det hele. Og så til 60 Euro pr. overnatning med 1/2 pension.

Fotos