Min side - Csp

Csp
Alder: 52
Bruger siden: Dec 2007
Besøgte destinationer: 6
Dage på ski: 91

Seneste aktivitet
Csp har oprettet et nyt album
Csp har oprettet et nyt album
Csp har besvaret et forum indlæg
Csp har uploadet et nyt foto
Csp har uploadet et nyt foto
Csp har oprettet et nyt album
Csp har uploadet et nyt foto
Beskrivelse

Skiløb er bedst i alperne. Holder meget af La Rosiere i Frankrig, men der er for langt.. ca. 1800 km. Ellers er Westendorf i Østrig et foretrukken sted. her er der forbindelse til Wilder Kaiser området med over 200 km lækre pister, gode resturanter og forholdsvis lave priser.
Sölden i Østrig har været meget positivt - og man er sikker på sne pga gletcheren

Bedste skioplevelse (La Rosière)

Jeg vågner og slår øjnene op. Fra min seng kan jeg ligge og kigge ud over dalen og de sneklædte bjerge. Over på den anden side af dalen er Les Arcs 2000 ved at vågne. Pistemaskinerne har kørt hele natten - det er en frostklar og smuk morgen. Duften af kaffe rammer min næse, og det stor morgenbord står klar - lige så klar som jeg er til at hoppe i skitøjet og springe ud på pisten. I dag har vi skiskole - sikke nogle super lærer... de har høje ambisioner på vores vegne - udfordre os og vores skiløb, men gør også meget ud af hyggen omkring frokosten i en af de hyggelige restauranter der er i området. I morgen går turen på ski via Bernhard passet til Italien - super Italiensk frokost og lidt indkøb, og så tilbage mod Frankrig. Afterski nydes på teressen i eftermiddagssolen - der er udsigt til både Val D'isere, La Plagne og Les Arcs. Natten falder på. Pistmaskinerne i alle omåderne tager fat for at gøre morgendagens pister perfekte. De lyser op i den mørke aften som små stjerner. Hjem og i bad - ud og spise på en af de mange hyggelige steder i byen - eller tag en taxa til en landsby i nærheden - der mærker du ægte fransk landstemning. Mange gode venner og bekendskaber får man i denne by. Til trods for jeg kun er her en uge om året er det som at komme hjem.. de kan alle huske mig fra sidste år. Både ejeren af Yetti bar, damen i kassen i supermarkedet, og skilærerne.
Jeg lukker mine øjne - forsøger at fastbrande oplevelserne fra dette dejlige sted... men der er kun en ting at gøre.... Jeg må tilbage igen til næste år.

god ferie til alle - hvorend i så vælger at udfolde jer.

Hilsen
Charlotte

Nuværende annoncer i Køb og Salg

  Csp har ingen aktiviteter under køb og salg

Besøgte destinationer

Besøgte destinationer

Skirejser

Uge 10, 1999
La Rosière, 7 Skidage, Bus
Super sol
Uge 1, 2001
La Rosière, 14 Skidage, Bil
Jul og Nytår - og Euro intro
Super tur - lidt mangel på sne - men det tror jeg ikke sker igen.
Uge 10, 2005
Westendorf, 7 Skidage, Bil
Østrigs hygge
Uge 5, 2006
Kläppen, 7 Skidage, Bil
Det bedste sted i Sverige
Men vi mangler hyggen fra alperne
Uge 11, 2006
Westendorf, 7 Skidage, Bil
Østrigs hygge
Westendorf er bare stedet for os. Der er plads til både udfordrende skiløb, begyndere og børne bakker. Det er muligt at tage med til toppen i kabineliften selvom man ikke er rutineret - der er blå piste hele vejen ned. Det gør det til et super familie sted og et godt sted hvis man både har nybegyndere og rutinerede løbere afsted. Området har rigtig mange hyggelige spise- og drikke steder og kvaliteten er i top. skal du spise ude om aftenen anbefales det at bestille bord til hele ugen ved ankomst, da der hurtigt bliver booket. Der findes dog en resturant der næsten har døgnåben, og næsten altid plads.
Uge 4, 2007
Idre Fjäll, 7 Skidage, Bil
kan ikke anbefales
tag til Kläppen - eller tag syd på
Uge 11, 2007
Kaprun / Kitzsteinhorn, 7 Skidage, Bil
Gletcher ski
Kaprun er en hyggelig by. Men i 2007 var der i hele området i den grad mangel på sne. Godt der var en gletcher at stå på. Til trods for mange mennesker gled det godt. I byen var der om aftenen når vi kom ned ca. 18 grader - så det var lige så meget en forårs ferie som en skiferie.
Uge 7, 2008
Westendorf, 7 Skidage, Bil
Igen igen igen
Westendorf blev det igen i år... vi holder meget af stedet, den lokale befolkning, pisterne, mulighederne for udforske Brixen og Kitzbühl området, maden og ikke mindst priserne. Vi har lige netop opgjort prisen for 7 hele dage på ski og ophold i en super lejlighed.. 3 personer i 100 m2
Kr. 20.000 for 3 personer med alt inkl. - Transport i egen bil. Skileje, 3 dages skiskole, Liftkort, Mad på restaurant til frokost, Middag en gang ude, ellers hjemmelavet i den dejlige lejlighed, Varm Kakao når behovet var der, Kolde fadøl til de voksne til afterski.
Ja det bliver nok svært at vælge andre destinationer til næste år....
Uge 7, 2009
Westendorf, 7 Skidage, Bil
Westendorf igen igen
Super vejr de første dage af ugen. Så kom sneen dalende i store mængder. Men området havde også brug for det. For første gang måtte vi have snekæder på for at komme ud af byen.
Westendorf har udvilket sig meget over sommeren. Der er bygget to nye kabinelifter og åbnet nye pister. Forbindelsen til Brixen er nu etableret - hviket giver mange muligheder for vekslende skiløb og oplevelser. Det gør også at Westendorf og bjerene omkring nu har fået flere besøgende, da Brixen skifolket nemt kan komme over i det område... Men alligevel. Westendorf kan varmt anbefales.
Uge 7, 2010
Westendorf, 7 Skidage, Bil
Westendorf
Så har vi set Westendorf - og Wilderkaiser området - næste år prøver vi noget nyt
Uge 8, 2011
Sölden, 7 Skidage, Bil
Sölden 2010
Turen i bil gik over Garmish og Mösern. Kan helt klart anbefales, så undgåes køen på motorvejen ind i Østrig.. Og desuden en meget smuk tur..
Kan i få overnatning med adgang til Badeland er det en god ide.. Det er dejligt med en bade/lege aften efter en god dag på ski. Priserne er rimelige, i forhold til områdets størrelse og kvaliteten af lift systemet er i top.
Vi kommer igen...
Uge 9, 2012
Sölden, 7 Skidage, Fly
Fly til Innsbruck
Det er ikke sidste gang vi vælger fly.. Afgang lørdag formiddag, ankomst middagstid. Kl. 14 var vi på pisten. Park hotel kan anbefales, specielt hvis du er til et køkken lidt ud over den sædvanelige schnitzel med pommes. Undgå morgenkø ved Giggijoch banen, og tag den gratis skibus, 7 min mod Geislach.. Så sparer man en masse tid på at stå i kø. Nedfarten fra Geislach er fantastisk. God tur

Fotos