13/8-2019 - Job fra Højmark Rejser

Gør pisten til dit kontor - Skilærer hos SkiGroup

Højmark Rejser Drømmer du om at få løn for at stå på ski?

Det kan du faktisk! Hvert år sender SkiGroup en gruppe skitosser til Østrig for at udleve drømmen om at få pisten som arbejdsplads. Med en sæson som skilærer i alperne får du først en uddannelse, hvor du bliver god til at lære fra dig og derefter et job, hvor du kommer til at få ansvar for skiundervisning hos en af vores bureauers skiskoler. Derudover får du stensikkert også en masse nye venner – og selvfølgelig: Helt utroligt mange timer med ski på fødderne!

Så hvis du er vild med at stå på ski og gerne vil have én på opleveren – er der så overhovedet nogen gode grunde til ikke at gå efter den drøm?

I SkiGroup har vi stor erfaring med at arrangere skirejser til Østrig. Derfor har vi igennem årtier
haft et tæt samarbejde med de lokale skiskoler. I samarbejde med skiskolerne bestræber vi os altid på at nå den højeste tilfredshed for vores gæster. Som skilærer i Østrig vil du som udgangspunkt komme til at servicere vores gæster, som rejser med Højmark Rejser, Vinterly Skirejser eller Lion Alpin. Som en naturlig del af vores samarbejde, hjælper vi med at udvælge, ansætte og uddanne skilærere til vores samarbejdspartnere i Østrig

I dit arbejde som skilærer vil du konstant være i kontakt med mennesker fra mange forskellige nationaliteter. Du vil igennem en sæson i Alperne, udvikles som person og have en masse uforglemmelige oplevelser sammen med dine gæster, kollegaer og på egen hånd. Du vil arbejde i en skiskole, hvor du vil blive en del af et større team. Skilæreruddannelsen ruster dig med en større kendskab indenfor skiløb og evnen til at kunne lærer fra dig. Den gør dig helt opdateret på de nyeste teknikker og øvelser, så du kan lærer vores gæster at stå bedre på ski.

- Prisen for skilærer-uddannelsen er 20.500 DKK.
(hvis du også vil være snowboardlærer, er prisen 27.500 DKK.)
- Uddannelsen foregår i Zell am See, hvor du bor på dobbeltværelse med en ny ven
- Transport til og fra Østrig samt forplejning på uddannelsen er inkl. i prisen
- Du skal være fyldt 18 år inden afrejse for at blive skilærer

Som skilærer hos SkiGroup kan du komme på følgende destinationer.
- Lofer
- Maria Alm
- Zauchensee
- Zell am See
- Schladming
- Wagrain

Får du et job hos SkiGroup er der 100 % jobgaranti på en af vores skiskoler i Østrig.

Har du lyst til at dele sæsonen med din bror, søster eller din kammerart så skynd jer at søge jobbet som skilærer sammen og blive garanteret et job på samme destination. På denne måde kan I skabe uforglemmelige minder sammen.

Du kan læse meget mere om vores job som skilærer på vores hjemmeside www.skigroup.dk/fa-et-job/skilaerer hvor du også kan søge jobbet direkte. Husk at downloade materialet så du kan få mange flere informationer omkring verdens sjoveste og smukkeste job.

Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2019
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til Sofie på +45 96 74 22 27 eller send en mail på sofie@skigroup.dk

Læs mere om jobbet hos Højmark Rejser


Se flere jobs fra Højmark Rejser     Se jobs fra alle bureauer