29/4-2019

E-Commerce Trainee - Brænder du for e-handel og vil lære endnu mere?

Har du interesse for e-handel og online marketing, og ønsker du at blive knivskarp til det, der vedrører den daglige drift af en webshop? Så er denne lønnede trainee-stilling noget for dig.

Vi søger en ambitiøs person, der er klar på en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver. Her vil du blive udfordret og lære en masse om forskellige områder inden for e-commerce, marketing og generelle backoffice-opgaver.

ePortaler driver en række rejseportaler og webshops inden for ski-segmentet. Herunder blandt andet markedsledende sites som Skisport.dk og Skidresor.com samt vores nyetablerede norske shop AktivVinter.no.

Virksomheden er i vækst, og som trainee hos os vil du naturligvis indgå i organisationen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Vi ønsker på sigt at gøre dig til en del af vores faste team.

Om jobbet:
Som E-Commerce Trainee får du en bred vifte af arbejdsopgaver. Blandt andet får du til opgave at udarbejde og vedligeholde content, der vil tage meget af din tid. Dette omfatter blandt andet en hel del tekstforfatning til både rejseportal og webshop.

Du vil også få praktisk kendskab og erfaring med flere online marketing kanaler, hvor du får en udførende rolle med eks. SEO, affiliate marketing og email automation, der er et vigtigt indsatsområde for virksomheden.

Du vil blive involveret i vores daglige prisovervågning, få en rolle i forbindelse med kundeloyalitet samt være med til at teste vores it-løsninger og mange andre afvekslende opgaver.

Hos os får du en god arbejdsplads med flad organisationsstruktur, hvor vi lægger vægt på god trivsel, gode kollegaer og en effektiv hverdag.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Søgemaskineoptimering
- Affiliate marketing
- Prisovervågning
- Tekstforfatning
- Opdatering og udarbejdelse af content
- Email automation
- Loyalitetsskabende aktiviteter
- Online marketing
- Splittest og usability-optimeringer
- Test af generel it-udvikling

Din profil og kvalifikationer:
- Du er systematisk og struktureret
- Du er smilende og imødekommende
- Du er interesseret i salg og markedsføring
- Du er løsningsorienteret, stabil og fleksibel
- Du er proaktiv og er ikke bange for at komme med idéer
- Du er nysgerrig, ønsker at udvikle dig og tager gerne en imod en udfordring
- Du er fejlfrit skrivende på dansk
- Du har en god almen forståelse for IT og e-handel
- Du interesserer dig for skiferie / skirejser

Vi tilbyder:
- Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
- Gode kollegaer med masser af viden
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et rart og uhøjtideligt arbejdsmiljø med god omgangstone
- Løn og ansættelsesvilkår på et konkurrencedygtigt niveau
- Frokostordning, pension og sundhedssikring

Interesse for onlinehandel og marketing er et must. Vi kigger på passion og dit ønske om at dygtiggøre dig frem for dit eksamensbevis og erfaring. Vi ligger vægt på, at du har en naturlig interesse for e-handel samt et ”vinder-gen”, der kan lide at lære en masse og se gode resultater.

Arbejdstid: Der er tale om en lønnet fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Arbejdssted: Damvej 114, 8471 Sabro - tæt på Århus med gode transportforbindelser.

Interesseret?
Send din ansøgning pr. e-mail til Mikkel Raunsgaard på mir@skisport.dk snarest muligt. Samtaler afholdes løbende indtil den rette person er ansat.

Se jobs fra alle bureauer