En positiv overraskelse for en erfaren skiløber
Jeg besøgte Sestriere sammen med en gruppe kollegaer med blandet erfaring. Vi tog afsted i uge 7, og det første, der slog mig, var, hvor få mennesker der var på pisterne ugen taget i betragtning.
Lifterne fungerede okay, men de var ofte lidt slidte og langsomme. Her kunne de sagtens modernisere.
I vores gruppe var der tre helt nye skiløbere, som blev testet lidt i området ved Sestriere by. Det passede dem rigtig fint, selvom det hurtigt blev meget ensformigt.
Personligt nød jeg nedløbene fra OL-pisten mod bund. Her kørte vi erfarne mange gode "smadreture". Pisterne er brede, velpræppet og for det meste tomme. Helt igennem lækkert.
Byen er ret så grim og kedelig, men der findes en danseklub eller to, som vi besøgte et par gange i løbet af turen.
Der kan findes en håndfuld restauranter, som er gode nok til at smide penge efter, selvom man har vænnet sig til københavnske standarder.
Alt-i-alt kan jeg sagtens anbefale en tur til Sestriere. I 2018 prøver vi dog Sauze d'Oulx (samme område - ny by), som forhåbentligt kan tilbyde et lidt hyggeligere bymiljø.