Anmeldelse af Marilleva

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Peter Tobiasen 24/02 2015

Meget skuffende ferie i Marilleva+Folgarida+Madon
Vi er netop kommet hjem fra skiferie i uge 8 i Marilleva. En rejse vi købte gennem Travelbird som havde et "fantastisk" tilbud om studio lejlighed i Marilleva inkl. 6 dages liftkort for voksne og 2 børn. Det blev solgt på siden rigtig godt som et familievenligt sted, masser af muligheder og super moderne.

Faktum er at stedet vi boede var i et lille hummer normalt optaget af unge studerende, lige overfor diskotek, ingen ovn, ingen bordovn, 2 kogeplader, en skæv stegepande, 2 ødelagte gamle stole, 4 gamle elendige madrasser.

Området Marilleva skimæssigt er absolut heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg blev så glad da jeg her på skisport.dk inden ferien så at de (Marilleva, Folgarida og Madonna di Campiglio) næsten ingen træklifter har men masser af stolelifter og nogle gondoler.
Faktum er at mange træklifter ville være hurtigere end de dybt forældede stolelifter de besidder.

Derudover er de 3 områder elendigt forbundet og da Marilleva og Folgarida kun kan ses som et supplement til Madonna di Campiglio, så er man "tvungent" over i deres område.
Om morgenen står man i lang kø ved den ene lift der fører til Madonna di Campiglio og om eftermiddagen står man i endnu længere kø for at benytte den ultra gamle 3 personers stolelift der fører tilbage til Marilleva. Vi ventede 45 minutter i kø den ene dag.

Italienerne er sikkert super søde mennesker - hvis du taler italiensk. Du skal ikke tro fordi det er et skiområde at de på nogen måde er bare en smule internationale.

Minimum 80% af turisterne vi mødte på ferien var polakker, resten var en blanding af englændere, tyskere og svenskere.

Der er masser af spisesteder i områderne. Maden de servere er desværre ikke noget at råbe hurra for, det er hundedyrt og service skal man ikke kigge efter. Alt er italiensk kaos når det er bedst. Alle spisesteder har både en restaurant del, en self-service del, en bar og mange også pizzaria. Nogle retter kan kun hentes ét sted. F.eks. micro-ovn opvarmede pølser med pommes frites skulle hentes og betales i restauranten, pizza betales i baren og dermed automatisk bestilt - nogengange. Andre gange skulle man efter betaling gøre opmærksom endnu engang på man havde købt en pizza før man blev stillet i kø.
Resten af maden og de fleste drikkevare blev købt i self-service. Andre drikkevarer skulle købes og hentes i baren.
Som nævnt: Italiensk kaos og ineffektivitet.

Byliv i Marilleva er der intet af. Der er ingeting hyggeligt dog 2 små butikker med mindre indhold ind de fleste 7eleven butikker herhjemme.

Hvis I alligevel overvejer at tage til dette område i fremtiden: Spar pengene på liftkort til Marilleva+Folgarida. Betal lidt mere og bo i Madonna di Campiglio da det alligevel er der plus Pinzolo der er værd at køre i.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Claus 03/03 2008

Marilleva - super sted
hej

har været i Marilleva 3 gange på 4 år, og vil bare sige at det er et super sted. Var lidt skeptisk pga ukendt destination og lav pris (familie på 5 med småbørn i en påskeuge, stor lejlighed, stort liftkort, skiskoler og skileleje for 10.000 kr!!!).
Lokalområdet Marilleva og Folgarida er fint begynderområde også til børnefamilier, og stort liftkort til hele Skirama som de kalder det, giver gode muligheder i Madonna di Campilgo. Eneste minusser er at skiskolerne ikke snakker stort andet en italiensk på ubehjælpeligt tysk, desuden en del liftkø om morgenen - men hvor er der ikke det. Supergode skiløbere får nok heller ikke så mange udfordringer. Men kan varmt anbefales for børnefamilier.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

JøRgen Petersen 17/02 2003

Alletiders
Marilleva 1400 er en skisports by med beliggende oppe på bjerget med udsigt til alpetoppene på den anden side af dalen. Der er 2 butikker hvor man kan købe ind, en mindre købmandsbutik og et lidt større Sparmarked. Ikke det store, men nok til at dække behovet. Der er nogle pizzariaer og restaurenter, OK

Sksportstedet er iorden, alle er søde og hjælpsomme til at få de mindste af og på lifterne og ud og ind af kabinelifterne. Pisterne er gode og området er velegnet til børnefamilier. Hvis man tager turen op til toppen og ned af pisten på den modsatte side kommer let ind i systemet i Madonna de Camp. Alt I alt et godt sted.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej