Anmeldelse af Folgarida

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Peter Tobiasen 24/02 2015

Lad vær at tage til Folgarida
Vi boede godt nok ikke i Folgarida men i Marilleva men vi kørte på ski 1 enkelt dag i Folgarida og så var det overstået. Samme erfaringer for Marilleva gælder for Folgarida. De 2 steder er fuldstændig ens - bortset fra Folgarida ligger endnu dårligere end Marilleva.

Vi er netop kommet hjem fra skiferie i uge 8 i Marilleva. En rejse vi købte gennem Travelbird som havde et "fantastisk" tilbud om studio lejlighed i Marilleva inkl. 6 dages liftkort for voksne og 2 børn. Det blev solgt på siden rigtig godt som et familievenligt sted, masser af muligheder og super moderne.

Faktum er at stedet vi boede var i et lille hummer normalt optaget af unge studerende, lige overfor diskotek, ingen ovn, ingen bordovn, 2 kogeplader, en skæv stegepande, 2 ødelagte gamle stole, 4 gamle elendige madrasser.

Området Marilleva skimæssigt er absolut heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg blev så glad da jeg her på skisport.dk inden ferien så at de (Marilleva, Folgarida og Madonna di Campiglio) næsten ingen træklifter har men masser af stolelifter og nogle gondoler.
Faktum er at mange træklifter ville være hurtigere end de dybt forældede stolelifter de besidder.

Derudover er de 3 områder elendigt forbundet og da Marilleva og Folgarida kun kan ses som et supplement til Madonna di Campiglio, så er man "tvungent" over i deres område.
Om morgenen står man i lang kø ved den ene lift der fører til Madonna di Campiglio og om eftermiddagen står man i endnu længere kø for at benytte den ultra gamle 3 personers stolelift der fører tilbage til Marilleva. Vi ventede 45 minutter i kø den ene dag.

Italienerne er sikkert super søde mennesker - hvis du taler italiensk. Du skal ikke tro fordi det er et skiområde at de på nogen måde er bare en smule internationale.

Minimum 80% af turisterne vi mødte på ferien var polakker, resten var en blanding af englændere, tyskere og svenskere.

Der er masser af spisesteder i områderne. Maden de servere er desværre ikke noget at råbe hurra for, det er hundedyrt og service skal man ikke kigge efter. Alt er italiensk kaos når det er bedst. Alle spisesteder har både en restaurant del, en self-service del, en bar og mange også pizzaria. Nogle retter kan kun hentes ét sted. F.eks. micro-ovn opvarmede pølser med pommes frites skulle hentes og betales i restauranten, pizza betales i baren og dermed automatisk bestilt - nogengange. Andre gange skulle man efter betaling gøre opmærksom endnu engang på man havde købt en pizza før man blev stillet i kø.
Resten af maden og de fleste drikkevare blev købt i self-service. Andre drikkevarer skulle købes og hentes i baren.
Som nævnt: Italiensk kaos og ineffektivitet.

Byliv i Marilleva er der intet af. Der er ingeting hyggeligt dog 2 små butikker med mindre indhold ind de fleste 7eleven butikker herhjemme.

Hvis I alligevel overvejer at tage til dette område i fremtiden: Spar pengene på liftkort til Marilleva+Folgarida. Betal lidt mere og bo i Madonna di Campiglio da det alligevel er der plus Pinzolo der er værd at køre i.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Et godt skisportssted.

Jeg var én uge i Folgarida i uge 4 i år. Et godt sted. Gode pister. Sammenhængende med Madonna di Campiglio og Marilleva. Kan anbefales.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jørgen 29/12 2004

Super
Folgarida er et rigtig lækkert sted. Var der sidste år, skal derned igen i år. Der er noget Norge over området, med masser af hyggelige skovpister, men det er også let at finde stejle bakker at fyre den af på. Liftsystemet er velfungerende, nyt og sammenhængende. Det er let at lave forskellige dagture rundt i området og opleve nyt. Der er god plads ved lifterne og vi oplevede kun venlighed de få gange vi stod i kø – selv snowboarderne var flinke! Specielt letøvede har rigtig fine muligheder på de velpræparerede pister. Men er I til støvledans og fuld fart på nattelivet er det ikke stedet, vel findes der et diskotek – men det er tamt/lamt.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Mette Joyner 25/08 2004

Kanon
Folgarida, ikke at forveksle med Folgaria.
Vi var med Danski til Folgarida i uge 7, 2004. Boede perfekt lige ud til pisten. Og det var et kanon skiområde. Vi tog på heldagsture til Madonna de Campiglio, hvor vi i 90 % af tiden stod på ski og 10 % i lifte. Solen skinnede selvfølgelig fra en skyfri himmel hele ugen. Der var da et par minusser, bla.a. italienerne! Som i den grad kan bringe en velopdraget danskers pis i kog. De aner ikke hvad kø-kultur er og sætter en ære i at springe så mange som muligt over i lift-køerne ( og også i butikker og spisesteder, hvis de kan slippe afsted med det). Byen er ikke noget at råbe hurra over, men hvis det er familiehygge og godt skiløb man vil ha', så er det perfekt.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej