Cervinia-Val Tournenche-Zermatt
Efter i mere end 30 år at have tilbragt mange måneder i dette suveræne skiområde, har jeg fået et godt kendskab til skiområdet.
Området har de længste præparerede piste i verden. Helt op til 22 km, hvis man løber fra toppen af Klein Matterhorn, sætter sig i en 50 m stolelift undervejs og ender ved hovedliften i Val Tournenche. En helt igennem unik oplevelse som sammen med resten af de tocifrede km lange piste og store offpisteområder gør dette område til det, efter min mening, allerbedste ski sports sted i verden. Og Zermatt/Plateau Rosa sommerskiområde gør, at man nu kan løbe på ski hele året rundt heroppe på gletcheren. Man lukker således aldrig helt ned som tidligere mellem maj og november. Før klimaændringerne begyndte at gøre sig gældende, var der her mere end 55 km piste om sommeren, som man kunne boltre sig på, men kun fra Juli til September. Nu er det så hele året med minimum over 20 km hyppigst pulversne belagte piste.
Store investeringer og opfindsomhed med at lave kunstsne, selv under plusgrader, har gjort, at man nu er tæt på at have lige så mange pistekilometer nu om sommeren som for 25-30 år siden. Hvis det ikke er altfor varmt, kan man løbe fra Klein matterhorn i 3800 m'shøjde ned til Furgg Sattel i 2600 m's højde. Men man gør klogt i at tjekke vind og vejrforhold, før man begiver sig derop. (kun adgang fra Cervinia og Zermatt om sommeren). Ved stærk vind kan overfladen blive meget iset, og har man tænkt sig, lidt vovet under alle omstændigheder, at løbe i korte bukser, så siger det sig selv, at det gør ondt, skulle man falde. Ligeså varmt det kan være en dag her i Juli, ligeså koldt kan det blive dagen efter.
Zermatt råder over et af verdens mest avancerede og allerbedste kunssneanlæg i alperne, så man kan næsten altid finde en vej ned til byen på ski. Det er ikke altid tilfældet på den italienske side, i Cervinia og Val Tournenche, selvom italienerne er ved at komme efter det. Pisten ned til Val Tournenche, som ofte, da det er en sydvendt piste, er snefattig allerede fra begyndelsen af marts, har nu et anlæg, der lægger kunstsne ud, så man kan benytte dennne nedfart oftere og senere end tidligere.
Sneen i området kommer med vindene og fugtigt vejr oftest fra syd, og vil man opleve de helt store nysnemængder, er det på dage, hvor vinden og det fugtige vejr kommer sydfra.
Vintersæsonnen strækker sig fra november til midt maj, og bortset fra januar måned er det ikke sjældent med mange solrige dage. Jeg var der engang i 4 måneder og oplevede miere end 3 måneder med skyfri blå himmel fra januar til april. I snit er der mere end 200 solskinsdag eom året i Matterdalen og i Cervinia/Val Tournenche er tallet endnu endnu højere. At sidde i 2500 meters højde med solen direkte på sig, kan ofte gøres, selv i janaur, i 30 grader.Sneen er stadig god, fordi det er så kolidt om natten i disse højder.
Fra næste år bor jeg fast i Val Tournenche, så har I brug for et par råd/tips omkring en tur til og i området, så send en mail.
God skivinter og mange pulver hiksner til 2011/2012 sæsonnen
Finn
Klimaændringerne har ydermere bidraget med endnu flere solskinsdage i dette område. I de senere år har man gerne villet skubbe julen til midt maj, der der i flere sæsonner er faldet mere sne her end i decmber-Marts.
En gammel ræteromansk snekalender viser, med statistisk belæg, at de størte snemængder kommer i oktober og i februar. Denne statestik er blevet rystet en kende i de senere år.
Trægræsen er på grund af de meget høje bjerge her højere end andre steder i alperne. det beskytter store dele af skiområdet mod vind, fygning og isede piste,så vind under 2500 meter er faktisk ikke noget , man mærker. For en dansker er det næsten paradisisk at færdes her uden de velkendte vindstød, turbolens mm. , man er vandt til.
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej