St. Martin mindst 1 gang i dit skiliv!
Efter 4 sammenhængende uger i foråret 2007 (uge 12 - 15) har jeg KUN gode minder fra St. Martin - den rolige nøgle til at låse HELE 3 dale området op. Nu er det en behagelig hurtug kabine op fra byen, derefter en ok stol og man står på kanten til enten at flække ned i Meribel - hjertet af hele området, svinge af mod Mottaret (og ikke mindst det gode off piste på Mont Valllon) eller cruise over mod Les Menuires noget grå beton arkitektur, vist nok i verdensklasse, men helt sikkert bygget efter en linieal - herfra nåes Val Thorens og den øverste del af Belleville dalen - er der meget trafik den vej kan man snyde bagom via Mottaret/côte Brun og komme den vej ind til Val T.
Men Val T. er ikke nødvendigvis det bedste hjørne at være i - jeg blev meget positivt overrasket over Meribels terræn. Der er hele tiden muligt at finde god sne og der e rkort itl at vælte over endnu en bjergkam og stikke ned i skovskiløbet ved Courchevel - herovre, i de rige britters mekka, holdes der lange frokostpauser, så pisterne nærmest tømmes fra 12- 2 hver dag! Der er enkelte gode lift og pistnære off pisteruter, enkelte rigtig gode røde pister (f.eks. Saulire), men generelt er det ikke her det meget inspirerende skiløb er - det skulle lige være i det lidt lave hjørne La Tania, hvor skovpistern generelt giver nogle spændende nedfarter og en fint visibilitet i skidt vejr.
Vi havde lejet en større lejlighed privat (8-10 personer, 2. etager) og prisniveauet her var ualmindeligt konkurrencedygtige 23000 for 4 uger - i påskeiugen endog med en ekstra 2 værelses, da vi da var 11 personer.
Byen er meget autentisk, rolig, og god for os over 30(men under 40!). Flere gode resteaurenter, med Montagnard som den fremmeste, med en anbefaling i Michelinguiden, vist et forstadie til en stjerne - kan VARMT anbefales - priser som i den nedre ende på danske (ikke Michelin stjernede) spisehuse - de fleste retter fra 15-25 €. Et enkelt, engelsk bestyret værtshus er der, PianoBar - hyggeligt sted til afterski, før middagen i byen elller efter - i læbet af ugen såvel karaoke som masser af britisk fodbold, cricket og rugby på to skærme. Der er også et hollandsk værtshus, men det lå rimeligt underdrejet mens vi var der.
Alt i alt er St. Martin meget, meget anbefalelsesværdigt - jeg har ikke været der for sidste eller næstsidste gang - skiområdet er uforligneligt - men eneste anke er dog at ladgangen til de 200 hurtige, moderne lifte KOSTER - liftkortet er dyrt. Børn og begyndere kan snildt nøjes med et af de to "små" liftkort (160 eller 300 km piste) Men vil man have glæde af den centrale placering i området kræver det det store kort.
Når alle disse roser er delt ud er det helt uden at have nævnt den fjerde dal, Orelle eller det gode on- og off piste på Masse, Jerusalempisten ned mod St. Martin hvor der kan højfartscarves på pisten eller slås småsving i off pisten i høj fart.... for ikke at nævne europas længste kælkebane i Val T, på 6 km - afsæt 45-60 minutter til forehavendet, det er KANON skægt...hvis 3 dale er et område du bør nyde mindst een gang i dit skiliv, hvorfor så ikke forberede dig ordentligt, være i ok for og så bo det hyggeligste og mens centrale sted, hvor du ikke pelses totalt økonomisk - og stadig kan have familien med! Det er da FANTASTISK! God tur!
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej