Anmeldelse af Le Corbier

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Mia Marie Olsen 18/08 2005

Le Corbier - fint til begyndere og let øvede
Jeg var i Le Corbier for 2 år siden med min daværende kæreste. Han havde aldrig stået på ski før, hvilket gjorde, at stedet egentlig var fint. Stedet er rimelig stort og udmærket til 8 dages skiløb, men nok heller ikke mere. Området var meget overskueligt, idet bjergene var temmelig bare, så man kunne se meget af området, når man bare stod på bjerget. Naturoplevelsen var derfor ikke optimal. Stedet havde ikke decideret charme, som man ser andre steder i Frankrig og Østrig. Store betonbyggerier udgjorde byen, som absolut KUN eksistrerer for ski-turisternes skyld. Off-pist-områder var det meget knapt med, og der var ikke de store udfordringrer for en erfaren skiløber. Alligevel var ugen rigtig god, for som sagt er det et meget godt sted, hvis man lige er begyndt eller aldrig har prøvet at stå på ski før. Et middelmådigt sted, men alligevel fint til begynderskiløb.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Carsten 11/02 2005

Fantastisk område - super off-piste til snowboard
I uge 4 2005 var jeg med Happy-skiing i Corbier og tilhørende områder. Jeg har stået på ski i 8 år og derefter yderligere 8 år på snowboard. Pointen med at sige dette, er at understrege at jeg er ganske habil til at komme ned af en bakke, og jeg synes at området byder på MASSER af udfordringer og muligheder.

Det skal siges at vi havde optimale vejrforhold med 80 cm nyfalden puddersne og høj solskin i en uge - det gør jo selvfølgelig ikke oplevelsen mindre dårlig!! Men i de 8 dage vi var ude og løbe på snowboard, kørte vi så og sige ikke på pisterne. Området er et slaraffenland i form af let tilgængelige offpiste områder, hvor man har ret godt overblik over hvor man er på vej hen (så man ikke lige ender i en cliff-jumper).

Området er ikke særlig kendt - ja, det tror jeg ihvertfald ikke, for den længst liftkø jeg så på en hel uge den tog ca.30 sek. at komme igennem.

Områdets natteliv er ikke det vilde - men det bliver rigeligt opvejet af at det er top-fedt sted at give den gas - både på og udenfor pisterne.

Her er iøvrigt et godt link til en opdateret vejrapport:
http://www.skiinfo.com/snowreport/detail.jsp?product.skiinfo.DESTID=EFRCORBIER

God fornøjelse

Carsten

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Kim Canreen 14/09 2004

Le Corbier: et hit for de uproffesionelle.
Le Corbier er et fantastisk sted medmindre du er en totalt skihaj. Der er næsten ingen sorte pister og dem der er, er ikke specielt svære. I modsætning til Kirsten fandt jeg blå pister for blå og røde for røde, de sorte var måske snarere mørkerøde.
Le Corbier består af en mega lang bygning for foden af pisterne, hvilket betyder at du tager skiene på når du kommer ud af døren og står på ski med det samme.
Jeg har været i Le Corbier af 2 omgange, først i 1996 som totalt nybegynder og sidst i uge 5 i år 2004. I den mellemliggende tid har området fået nogen nye lifte så man kan nå et område man ellers skulle bruge bus for at nå. Det skal lige siges at dette stykke er et transportstykke: meget fladt og ikke noget for snowboardere, som til tider er nødt til at gå det sidste stykke. Dette gør at det samlede antal piste km nok ikke er så højt for snowboardere (vi havde et par stykker der ikke gad tage med til den tredje dal).
Jeg var på skiskole den første gang og mit indtryk heraf var, at instruktøren til mit hold på 10 personer ikke var meget for at tale andet end fransk :-( Jeg håber dette er forbedret.
Lifterne er rimeligt gamle og langsomme (bortset fra den, der er kommet til for nylig), men til gengæld var der praktisk talt kun kø når lifterne åbnede om morgenen.
Der er mulighed for at snuse lidt til off piste, men de fleste steder var godt kørt op, faktisk så meget at det var svært at finde et uberørt sted.
Der er rigtigt mange franskmænd og hollændere i Le Corbier og niveauet var ikke vildt højt. Dvs. at der var pæn trængsel på den lette blå piste mens der var udmærket plads på de røde. Det var jo egentlig også ret godt for der er jo ikke så meget tid til at passe på når man kommer susende med 180 på den røde :-).
Alt i alt vil jeg sige at Le Corbier, i betragtning af at det er en af de relativt billige destinationer, er et hit!!! Især hvis du er skiløber.

Kirsten Sand 18/02 2004

Sol og sne
Uge 7 i Le Corbier 2004 var karakteriseret ved masser af sol og god skiføre. Selvom der ikke kom ny sne var føret på pisterne stadig optimale. Gode lange varierede pister, hvor blå godt kan være mørkeblå og rød mørkerød. Liftsystemet er ikke så hurtig og effektiv som i Østrig, men hænger godt sammen så man kan komme rundt i det store område Les Sybelles. Et lille hjertesuk er dog, at toiletforholdene rundt omkring er ret dårlige. De små lejligheder affinder man sig med og opvejes af, at man bor lige ud til pisterne.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jonas Brandt 20/01 2004

Fremragende til ski og intet andet
Besøgte Le Corbier for to år siden. Destinationen bestod stort set kun af eet, enormt betonbyggeri med indkøb og forlystelser i stueetagen og misholdte 70ér lejligheder på de øvrige etager.
Men da jeg tager på skiferie for at stå på ski, er jeg egentlig ligeglad med, hvordan hotellet og værelset ser ud. Og så er Le Corbier ideelt. Det er ikke verdens største område, men fuldt tilstrækkeligt til 8 dages varieret skiløb. Dertil kommer, at man i bogstaveligste forstand går direkte ud på pisten. Vi boede med ca. 30 meter fra hoveddør til lift - og det længste man kan komme til at gå er omkring 150 meter. Så klart et anbefalelsesværdigt sted, hvis man gerne vil have en ski på og intet andet!

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej