Anmeldelse af La Rosière

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Lene Frydendal 18/02 2015

Intet mindre end fantastiskt
Vi er en familie der har besøgt La Rosiere 4 gange. Første gang i 2009 og senest i 2015. Der sjældent er sjældent kø ved lifterne og pisterne er på ingen måde overrendte. Ved vores seneste ophold konstaterede vi, at liftsystemet har fået et løft. Et par ældre træklifter samt en langsom stolelift er blevet udskiftet til nye og hurtige stolelifter. Området hænget godt sammen og byder på skiløb for både den øvede og nybegynderen. En tur over passet til Italien kan varmt anbefales og der er pisterne om muligt endnu bedre. La Rosiere er absolut et besøg værd!

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Lasse 22/03 2009

Super skiområde
Super hyggelig lille fransk skisportsby - rigtigt godt område for folk der elsker "nemme" blå og røde pister med god plads. Liftsystemet er ikke super moderne, men hængere rigtigt godt sammen.
Der er ikke det store udbud af resturaner og bar, men dem der er, er super gode og hyggelige. Men det er ikke byen hvis man er til vild afterski - men derimod til frankrig når det er hyggeligst og sætter skiløbet frem for festen bagefter :-)

Kan klart anbefaldes til nybegynder og familiere med børn.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Pia Holst Oddershede 02/03 2003

Vi elsker la rosiere
Vi har været i La Rosiere tre gange og skal helt sikkert tilbage igen i 2004. Vi er heldige i La Rosiere at få en kæmpe lejlighed til 16 personer med udsikgt over hele dalen, Lige overfor skiskolen og pisterne. Jeg må dog indrømme at natte og aftnenlivet i byen er meget kedeligt, men som børnefamilie er det bare helt fint, vi går jo alligevel ikke i byen.
Skiløbet er meget godt for vores gruppe. Vi har et par hajer, de har været på et særligt skiskoletilbud med masser af off pist, løb gennem gammel lavine og lign. Børnene bliver der taget rigtig godt af på skiskolen. Selvom skilærerne ikke taler dansk, går det helt fint og børnene bliver virkelig gode af det.
Byen har marked to gange om ugen, så selvom vi har to med der ikke står på ski, har de hygget sig alligevel.
Turen fra La Rosiere til La Thuile er meget flot. Der er nogle brede boulevarder i Italien som er et besøg værd. Jeg kan også anbefale restaurenterne i Italien til en rigtig fin frokost. De er lidt bedre til service end franskmændene.
Jeg giver La Rosiere mine bedste anbefalinger til børnefamilier, selv med 12- 13 årige unger.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Mikkel 21/10 2002

Hvorfor la rosiere fremfor la thuile
Jeg vil gerne give en kommentar til Jens Brandt's indlæg, selvom det er noget siden han har lagt sit ind. Specielt syntes jeg at La Rosiere er noget hyggeligere end La Thuile, da La Thuile ligner lidt en "beton by" med meget langt mellem de fleste ting, hvis man da kan lide at være inden for en radius af 300 meter. Hertil skal siges at La Thuile er et utroligt godt område, med meget varierende skiløb, med gode muligheder for off-piste, hvis man er til det, og det helt sublime, heliskiing. Jeg vil også gerne rette en bemærkning til snesikkerheden. La Thuile ligger lavere end La Rosiere hvilket gør at når der ikke er så meget sne, så kan man faktisk ikke stå på ski til byen, men må tage kabinen ned. La Thuile er også et sted med meget vind, hvilket kan gøre området en del koldt. Dette skal dog ikke tages som nogen advarsel om at tage dertil, da det er et meget godt skiområde. Selvom La Rosière er et lille område, er der meget ski, da man praktisk talt næsten aldrig stå i kø, da det er et meget overset område. Men helt rigtigt, som det er blevet sagt i en mail før, så er det ikke det store gå i byen sted, men Yeti er værd at besøge. Jeg vil bestemt anbefale dette sted hvis man er nybegynder, let øvet eller familie, da det er et meget "venligt" sted at starte sin skierfaring på, og så synes jeg dog at stedet har charme, med alle lejligheder lavet af træ, og skoven der omgiver byen.
Med venlig hilsen
Mikkel (tidlige guide i byen)

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Jens Brandt 28/01 2002

Hvorfor La Rosiere?
Hvis man vil til La Rosiere området, så vil jeg forslå at man vælger La Thuile i Italien (samme område).
Lifterne i La Rosere er ved at være noget gamle og langsomme i forhold til de mange super nye lifter de har i La Thuile.
Pisterne er også mere varieret i La Thuile.
Byen La Thuile virker også mere tiltalende end den lille klynge hoteller der er i La Rosiere.
Er det sæsson med mangel på sne, så virker La Thuile mere snesikker pga. flere nordvendte pister.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Thomas Bruun 13/01 2001

Kedelig by!
La Rosiére er en meget kedelig by, og man skal bestemt ikke tage der til hvis man er til hyggelige byer, ligesom de fleste Østrigske destinationer. Byens centrum er et såkaldt center hvor der er forskellige butikker, spillehal og barer, meget ucharmerende. Selve skiområdet er for så vidt godt nok. Den største ulempe ved området er at der ikke går en kabinelift op til området men en stolelift, dette er meget belastende hvis det er sne og mange frostgrader. Området hænger sammen med det Italienske område La Thuile. Nattelivet er ikke noget at råbe hurra for.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej