En positiv overraskelse!
Som stor fan af skiområder med skiløb op over 3.000 m.o.h. har jeg altid foretrukket områder som Val Thorens, Val d’Isere, Alpe d’Huez, Sölden osv. Ligeledes har jeg altid afvist at rejse til f.eks. Avoriaz, ganske enkelt fordi jeg mente det lå for lavt og at snesikkerheden dermed var for ringe. Men den opfattelse er der nu vendt rundt på. Som deltager i Europeangayskiweek, der i 2015, 2016 og 2017 finder sted i Avoriaz i uge 13, var jeg nemlig ”tvunget” til at tage til Avoriaz i år, og jeg må kort og godt indrømme, at det var en stor positiv overraskelse.
1) Ankomsten. Vi kom i bil til ankomstcenteret, tømte bilen for bagage og supermarkedsindkøb og fik den derefter parkeret i parkeringskælderen lige ved siden af. Derefter læssede vi vores habengut på en af de motoriserede slæder, som på 10 minutter transporterede os til vores lejlighedskompleks. Og ja – det er selvsagt lidt mere besværligt end f.eks. i Val Thorens, hvor man kan køre helt frem til lejligheden, men det var omvendt os lidt charmerende og fraværet af biler i byen mere end opvejede det. Fra vi ankom i bilen i ankomstcenteret til vi ankom til lejligheden tog det ca 30-45 minutter.
2) Byen. Taget i betragtning at Avoriaz er en fransk satelitby, så er den faktisk ret charmerende. Det skyldes selvsagt, at den er bilfri, og at den daglige transport dermed foregår på ski, til fods eller med hestetrukket kane. Samtidig er samtlige bygninger beklædt med cedertræ, som over tid får en nærmest sølvagtig patina, der passer utroligt godt til omgivelserne. Byen byder på de sædvanlige restauranter, skibutikker og supermarkeder og priserne ligger vel på niveau med de øvrige skisportssteder i Frankrig. Vigtigst af alt er imidlertid at vitterligt er ski-in-ski-out, så man blot spænder sine ski på uden for lejlighedens skikælder, og derefter kører ned til den nærmeste lift.
3) Liftene. Liftene består primært af stolelifte, og der er næsten ingen kabiner eller gondoler (hvilket i min optik er positivt da jeg hader at tage skiene af hele tiden). Jeg kan godt kende beskrivelsen af, at mange af stoleliftene er af lidt ældre dato, og jeg undrede mig også over, at der ikke er vindskjold på nogen af dem. Hastigheden er imidlertid ok på langt de fleste af dem og på de få helt gamle stolelifter der er tilbage er der ikke andet at gøre end at læne sig tilbage og nyde udsigten.
4) Skiområdet. Selve skiområdet synes jeg var fantastisk og det hænger generelt rigtig godt sammen. Der er gode muligheder for at lave lange dagsture i flere retninger, både til Chatel, til Schweiz og til Morzine (hvor man dog lige skal tage bussen i 10 minutter), og omvendt kan man også finde suverænt skiløb omkring byen, hvis man ikke ønsker at tage så langt væk. Samtidig virker området ikke specielt overrendt og liftkøer så vi ingen af, ikke engang om morgenen. En af de helt store overraskelser var dog alle de små hytter og restauranter oppe i selve terrænet, som adskiller sig positivt fra de store affodringscentraler, som man finder i f.eks. Val thorens. Her var hygge og lokale retter, frem for masseproduceret cafeterie mad, og endda til ganske fornuftige priser.
Konklusion: Avoriaz var så positiv en oplevelse, at begge mine skiferier i 2016 går hertil.
