Anmeldelse af Kicking Horse

Opret kommentar Se kommentarer for andre destinationer her
Se profilen for Nicholas-D
Nicholas-D 01/03 2007

Stejlt og godt
Kicking Horse (Golden) er et effektivt skiområde med rigtig mange stejle pister (dobbelt diamonds). Klippesiden 'White Wall' har masser af udfordringer.
Det er et sted for primært gode og rutinerede skiløbere, der hungrer efter dyb powder i store åbne 'Bowls' og fantastisk skovskiløb mellem træerne.
Der er generelt kun ganske få lifte som betjener områdets rigtig mange pister. Super effektivt og godt udnyttet. Dog kan der i højsæssonen (eks. 'Presidentweek' uge 7-8) opstå en del kø ved hovedliftene.
Området egner sig ikke særligt godt til nybegyndere og børnefamilier.
Byen 'Golden' er typisk nordamerikansk og er ikke så hyggelig som skibyer i Europa. Men skiløbet er derimod i top!

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej

Kirsten Skjold 24/01 2006

Kicking Horse - Sparker røv!
Kicking Horse:
En af Canadas bedst bevarede hemmeligheder. Kicking Horse ligger 135 km fra Banff, og når man 6.30 om morgenen, frysende står og venter på shuttlebussen med sine ski, kan man godt stille sig selv spørgsmålet: er det mon det her værd??? Efter et par timers kørsel, bliver man læsset af i Kicking Horse, og der venter svaret: JA, det er turen værd. Kicking Horse har Canadas 2. største højdeforskel – hele 1.260 meter, så her er der seriøst lange nedfarter i vente. Golden Eagle Express gondolen kører helt fra bunden til toppen, hvor det vildeste, super seje skiløb venter. Det er muligt at hike videre op, hvis man ikke stiller sig tilfreds med de nedfarter der kan nås fra gondolen. I den øverste del af terrænet, ligger Black Diamonds nedfarter, som perler på en snor. Den eneste piste der afviger fra perlerækken af seje nedfarter, er en enkelt grøn skivej, der fragter de lidt mere forsigtige skiløbere ned til den nederste del af terrænet hvor der venter en masse blå pister. Er man til skiløb mellem træer, så er man kommet til rette sted. Træerne står tæt, og det stejle terræn er krydret med klippefremspring og små kløfter. Stilheden er larmende, man føler sig helt alene i en stor canadisk skov, og tanken om at komme til, at vække en slumrende grizzlybjørn, ligger ikke så fjernt som man kunne ønske. Pludselig kan man atter hører stemmer, og en skivej dukker frem mellem træerne, og man bliver venligt ført tilbage til civilisationen, mens hjertet finder sin normale rytme, glider man roligt det sidste stykke ned til gondolen, mens en bestemt tanke tager form i ens hoved: EN GANG TIL!!!.

Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej