« Til oversigten

Lavinebipper bliver kaldt tilbage – Se om din er sikker

Til alt held, så bruger de fleste brands ikke kun et utal af timer på at udvikle nye produkter. De bruger heldigvis også en masse tid på, at teste grej både før og efter lancering.

Vi har fået en henvendelse fra det østrigske mærke ORTOVOX, som vi ønsker at dele med dig, så du fortsat kan vide dig sikker i sneen, når du kører offpiste.

De fleste kunne godt blive skræmt af, at få en besked som denne, tværtimod, mener vi, at det skaber en form for tryghed, at ORTOVOX tester deres produkter til hudløshed, for at undgå systemsvigt på de vigtigste tidspunkter.


Det er modellen ORTOVOX 3+ med software version 2.1, som har en fejl

Firmaet har nemlig fået feedback fra deres SAFETY ACADEMY PARTNERS, der viser, at i sjældne tilfælde, kan der forekomme midlertidige forstyrrelser af transmissionsfunktionen på ORTOVOX 3+ lavinebippere, som kører på software VERSION 2.1 Fejlen kan skabe en forlængelse af søgeprocessen. Årsagen til afbrydelsen skylder en softwarefejl.

Der har heldigvis, ikke været nogle ulykker som er forårsaget af softwarefejlen. Dog ønsker Ortovox, som en sikkerhedsforanstaltning, samt så ingen kunder skal føle sig i fare, at tilbagekalde alle 3+ lavinebippere der kører på software VERSION 2.1. Har du en 3+ bipper med VERSION 2.1, må du ikke bruge den, før den er opdateret til VERSION 2.2!

Fejlen er blevet identificeret og ved at opdatere til software 2.2 har det vist sig ved interne test, at fejlen er blevet afhjulpet.

Hvilke enheder er påvirket?

Det gælder kun for Ortovox 3+ lavinebippere, som kører på software VERSION 2.1 (i alle farver).

Har du en 3+ enhed som kører på softwareversionerne 1.0, 1.1, 2.0, 2.2 skal du ikke være nervøs. Det skal du heller ikke være, hvis du ejer en af Ortovox andre lavinebippere som S1+, S1 eller ZOOM.

Hvordan finder du ud af, hvilken version du har?

Skub/tryk ”search/send” knappen til ”send”-funktionen. For at det skal virke, skal knappen trykkes ind. Tænd så for din 3+ transceiver. Efterfølgende vil disse oplysninger blive vist:

10-digit serial number
Display test screen
Remaining battery capacity
INSTALLED SOFTWARE VERSION

Hvis den viser 2.1 på skærmen = DIT APPARAT ER PÅVIRKET

Hvis der står 1.1, 2.0 eller 2.2 = Dit apparat er IKKE påvirket.

Hvis der viser NO NUMBER på skærmen, så kører din transceiver på software 1, som heller ikke er påvirket.

Se også i denne video, hvordan du ser, om dit apparat er påvirket.


Hvad gør du nu, hvis dit apparat er påvirket?

Du skal udfylde Ortovox Recall Form, for at få løst fejlen på din transceiver. Det gør du her.  

Ønsker du, at læse mere om tilbagekaldelsen af 3+ modellen, så læs mere her på Ortovox hjemmeside.


Vi har tidligere skrevet en artikel der hedder: Derfor skal du vælge Ortovox

Det mener vi stadig er en god ide! Du kan roligt og trygt vælge produkter fra dem, da de bruger ufattelig mange ressourcer på, at gennemteste alt med deres SAFETY ACADEMY PARTNERS. Vi oplever, at det er et firma der altid har sikkerhed i højsædet. 

- Er du på jagt efter en ny lavinebipper, så find den her