En hvid og aktiv jul uden stress med tid til hinanden, og hvor I kan slippe for madlavning og oprydning men far masser af tid til motion og skiløb.
Der er mange fordele ved at holde jul på ski. Familien er samlet og kan være fælles om at lege i sneen, holde fri og få en ferie ud af det med nye oplevelser og en ny måde og et nyt sted at fejre julen på. En jul hvor begejstring og glæde er i højsædet og hvor de sure pligter træder i baggrunden, når der er masser af tid til at gøre noget sjovt og aktivt sammen.
Der er rigtig mange forskellige muligheder at gøre det på. Alt har sin charme og du kan sagtens få en hvid jul nordpå i Norge og Sverige samt i Alperne. Du skal dog gøre op med dig selv, hvad du vægter højest, om det er godt skiløb, langrend, familiehygge, børnevenlighed etc. I Norden er der større mulighed for at få jeres egen hytte, hvor i kan gøre alt præcis i det tempo i ønsker, dette egner sig perfekt til børn.
Sydpå er der mange skisportssteder, der ligger op til og over 3000 meters højde, så der er garanti for godt skiløb. Vi har tidligere skrevet om skiområder i nord og syd, der egner sig perfekt til juleski, grundet en høj snegaranti og snestatistik. Læs om dem her.
I ligger juleaften rigtig godtpå en mandag. Det betyder, at du kun selv skal spæde til med 2 feriedage for at få en uge på ski. Og så er du garanteret en anderledes, dejlig ferie der virkelig giver julestemning. Du kan gøre det på to måder:
Hvid sne og juleaften er simpelthen en perfekt kombination. Du kan vælge at bo på hotel og få det hele serveret eller selv stå for madlavning og julehygge i lejlighed eller hytte. Flere rejsebureauer har deres egne hotelkoncepter, hvor du får julemiddag og juletræ med i købet. Der er som regel osse julehygge for ungerne med juleklip og godter om eftermiddagen. Du står på ski hele dagen, klæder om og vupti, så er der både and, risalamande og feststemning, når du sætter dig til bordet.
Hvis du gerne vil have en aften uden alt for meget "julehurlumhej", er der mange gode restauranter, der serverer en speciel, god middag juleaften, men bestil i god tid. De bedste steder kan være fuldt bookede og ikke alle har åbent lige præcis den 24. om aftenen. Guiderne kan som regel hjælpe med specialtilbud og de bedste steder at spise ude.
Hvis du sørger for at få mange pistekilometer i benene, slipper du osse for at tage for meget på i julen af alle de ekstra kalorier, der ryger indenbords i ferien og at sidde stille til måske lidt for mange familiebesøg.
Det er bare med at komme afsted. Intet slår en hvid jul med ski under fødderne!
Fordele på juleski
Ulemper:
Er du i tvivl om, hvor du skal tage hen? Så læs artiklen: