« Til oversigten

Freeride DM 2016 – finalen og en gang recap

Årets freeride DM finale blev afviklet torsdag i påsken i Tignes, under en bragende sol fra en skyfri himmel. Sneen var hurtig og facet var nyt.

Ligeså mange bump på vejen som kvalifikationen havde budt på, ligeså god og spændende var finalen. Finalen var henlagt til et nyt face, hvilket må siges, at være en forfriskning. Det blev åbnet op for ny linjer, hvor dygtige skiløbere kunne udvise stor kreativitet (og stort mod).


Phillipe Bochaton kører en af "Fingrerne" som efterfølgende blev forbudt at køre

Facet havde en decideret NO-FALL-ZONE (stejlt med klipper under, red.), hvor de dygtige og modige skiløbere kunne udfolde sig. Ikke mange riders kørte samme linje – næsten alle forsøgte sig med noget unikt. Super god underholdning for de mange tilskuere. Og samtidig var det også rart at være vidne til en modenhed blandt dommerne/arrangørerne at de “forbød” linjer i 3 decideret farlige “fingre”/couloirs. Ingen grund til at gøre arrangementet unødigt farligt, og ingen grund til at give de franske sikkerhedsansvarlige en lejlighed for at blande sig. Konkurrencer afviklet uden franners indblanden er nu en gang de bedste konkurrencer.

Finale facet.

St. Anton rydder puljen

Top-3 herrer
1. Tobias Peters
2. Johan Duus
3. Thomas Maltesen

St. Anton crewet går samlet i mål.
Top-3 piger
1. Malene Østerbye Madsen (Turbo Malle)
2. Johanne Bangsgaard
3. Mette Grønberg

Malene "TurboMalle" Madsen hæver pokalen 

Skiløbere fra St. Anton har alle dage præget freeride DM. Og således også i år. Begge vindere – Turbo Malle og Tobias Peters – har gennem vinteren base i St. Anton. De bor sågar i samme sæsonlejlighed.

Vi må helt uden tøven konstatere at begge titler er fuldt fortjente. De repræsenterer en ny generation af komplette skiløbere som giver den max gas og har det sjovt med det.

Vinder pokalerne

Moralen må være at, skal man blive god på ski skal man stå på ski med folk som har samme mål – at blive presset på daglig basis gør dig skarp. Og der kan St. Anton altså et eller andet. Byen er som et fluepapir for gode skiløbere.

St. Anton crewet rydder bordet.

Godt skiløb på begge podier

Det glæder et gammelt skilærerhjerte som deres udsendtes, at begge podier er præget af dygtige skiløbere – altså dygtige skiløbere i klassisk forstand. Skiløbere som forstår værdien af at smække skien på kant, køre dynamiske runde sving i høj fart nedover noget stejlt. Suveræne skiløbere som formår at bruge hele bjerget som legeplads. En fornøjelse at være vidne til et show på så højt et niveau blandt de bedste.

Vi er langt forbi tosser i bagvægt, som tager hovedet under armen og kører udover den første og bedste klippe de kommer forbi. Både Turbo Malle og Tobias Peters har en baggrund som portracers. Man må aldrig undervurdere værdien af en god skiopdragelse i en portbane på blå is. Det giver altså gode skiløbere som kan gøre sig i alle discipliner senere i livet.

Lavere bundniveau, højere topniveau – en organisatorisk udfordring

Som i al anden idræt kommer man på et tidspunkt til en diskussion omkring bredde og elite. På samme tid om topniveauet vel aldrig er set højere til et freeride DM, må vi desværre også lidt kynisk konstatere at bundniveauet nok heller aldrig har været lavere. Der var klart riders i kvalifikationen for hvem det ikke var en rar oplevelse, at kæmpe sig nedover et meget stejlt og vanskeligt face. Og det var heller ikke til alle tider hverken trygt eller rart at kigge på som tilskuer.

Vi er helt sikre på at arrangørerne også bemærkede dette og nok skal komme op med en løsning til næste års DM. Det kan være en screening/pre-kvalifikation eller andet. Det er fint at have en målsætning om, at DM skal være for alle gode skiløbere og at mange deltagere er sjovt – men sikkerheden er trods alt vigtigst. Det hele er jo kun for sjov.

Og nu vi snakker om arrangørerne (Surf & Ski / Snowcamp red.), skal der herfra lyde en stor ros. De formåede på flotteste vis, at gribe depechen fra brødrene Hansen. Naturligvis vil der altid være ting som kan skæres skarpere og gøres bedre – men vi er samtidig overbeviste om, at de kan optimere og videreudvikle på sæsonens hyggeligste skiuge. De fremstår lydhøre overfor kritik og modtagelige for gode ideer – altid et godt udgangspunkt :)

Mette Lindegår kører "Bananen" stejlt og teknisk svær linje

Tech er det ny sort

Afslutningsvis et kuriosum vi bemærkede; Flere og flere er begyndt at gå touring-ski. Altså skiløb hvor man går op af bjerget på steder hvor der ikke lige er en lift. Dette kræver særlige bindinger, gerne så lette som muligt. De letteste af slagsen kalder man “tech-bindinger”. I mange år har man tænkt, at de ikke er stærke nok til egentlig freeride med klippedrops og hvad der ellers hører til. Men i år vandt Tobias Petes altså på tech-bindinger og i touringstøvler (godt nok nogen pokkers stive af slagsen), og hans tro følgesvende fra St. Anton Martin Schøber og Tore Amby som også var i finalen er også gået all-in på tech.

Det kan godt være at banden fra St. Anton lever et liv med fart på på Krazy Kanguruh som deres forældre ikke vil høre om – men man må ikke glemme at de dagligt begiver sig på store projekter som indbefatter urimeligt mange højdemeter ved egen kraft. Deres gode form kan man ikke tage fra dem.

I takt med at flere og flere bevæger sig udenfor pisterne vil vi også se flere og flere gå tech-vejen – altsammen i jagten på unikke oplevelser og jomfruelige “first tracks”.

Sebastian Jakobsen går kæmpestort. Han vil altid være vores vinder ;o)

Stadig masser af sne og perfekte forhold

Har man lyst til at stå mere på ski i den her sæson er her jo iøvrigt masser af sne og perfekte forhold mindst en måned endnu. Det er bare at komme afsted hvis der skulle gemme sig flere feriedage på kontoen.

Find restpladser til sneen her.

Her lidt flere billeder fra DM i Freeride 2016.

Resultatlisten for damerne.

Resultat listen for mændene.

TurboMalle sabler pagne


Tobias Peters rammer ikke helt den planlagte linje, men fremviser stadig godt skiløb.


Sebastian Jakobsen har et stort smil, pa? trods af karrierens største crash

Publikum nyder en flot finale under solstra?lerne fra en skyfri himmel.


Mette Lindegaard finder god sne pa? facets "No Fall Zone".

Her også et lille tilbageblik på DM i Freeride  2014:

Skiferie forslag i Tignes

Résidence Le Rond Poi... Résidence Le Rond Poi... Bil fra 2.240,-/pers.
Residence L'Ecrin des ... Residence L'Ecrin des ... Fly fra 5.749,-/pers.
Résidence Inter-Rési... Résidence Inter-Rési... Bil fra 2.472,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning

Næste »« Forrige

Se alle nyheder