« Til oversigten

9.1 Om skilærerne

Professionelle skilærere

Af Morten Lund

Vi har lavet skiskolen ud fra et ønske om at inspirere og motivere folk med en interesse for skiløb. Vores filosofi er simpel: Jo mere man kan og ved om skiløb – jo sjovere og mere spændende bliver det.

Med carvingskien er det hele blevet en lille smule lettere – hvis man vel at mærke ved hvordan man skal bruge dem. Vi arbejder som skilærer med de sidste nye teknikker og det er dem vi beskriver her på Netskiskolen.

Efter næsten et helt liv med skiløb på en eller anden måde kan vi begge sige, at vi aldrig har været mere fascineret af skiløb end nu. Selv med flere sæsoner og over 100 uger på ski hver, trækker det stadig i benene hver gang snakken går på skiløb og sneen daler i bjergene.

Det er ikke til at forklare, men du kender sikkert følelsen: Det vinter og det kan kun gå for langsomt med at komme af sted på ski. Ned og mærke sneen under skiene. Suse ned ad bjerget og mærke dagligdagen hjemmefra blive skubbet i baggrunden. Ingen grund til at bekymre sig. Det er skiløb det drejer sig om og det er fedt!

Skiskolen tilbyder dig muligheden for at blive inspireret og gøre oplevelsen på ski endnu større. God fornøjelse...vi ses på bjerget!



Morten Lund
Uddannet østrigsk Landesskilehrer
Uddanner af skiinstruktører i Den Danske Skiskole
Uddannet norsk telemarktræner



Tidligere lærer på Oure Idrætshøjskole på Skilinien

Sponsorer:
Dynastar, Lange, Kerma stave, Swix

Jeppe Lund



Uddannet østrigsk Landesskilehrer
Tidligere destinationschef og rejseleder for Højmark Rejser

Sponsorer:
Dynastar, Lange, Kerma stave, Swix