Saas Fee Saas Fee ligger i hjertet af Saas-dalen, en dal med nogle af de højeste bjerge i Schweiz. Her er ikke mindre end 18 "viertausender", altså bjerge over eller meget tæt på 4000 meters højde. Med så høje bjerge og mulighed for skiløb fra 1500 til 3600 meters højde er her altid sne, der er sågar mulighed for sommerski på gletscheren. Af andre aktiviteter i terrænnet kan man foretage sig eksempelvis isklatring, curling, langrend, sneskovandring og heliskiing.
|