Skiferie i Katschberg (Østrig)

Rejsebureauer til Katschberg: Slopestar, SnowTrex.dk

I hjertet af Østrig på grænsen mellem Slazburger Land og Kärnten ligger skiområdet og byen af samme navn Katschberg. Her finder man både masser af røde pister, en høj snesikkerhed gennem hele sæsonen og et familievenligt skiområde. Katschberg har derfor et godt udgangspunkt for at danne rammen om en god skiferie.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Katschberg
Skiområdet: 1640-2220 m.o.h.
70 pister i alt
10 km blå
50 km rød
10 km sort

Lifter: 16 stk. / 27.500 pers/time

Slæbelifter: 8
Stolelifter: 6
Kabinelifter: 2

Masser af røde udfordringer

Katschberg, som også har kælenavnet Katschi, er et overskueligt skiområde. Det fordeler sig på de to bjerge Taschaneck, som rejser sig i 2.030 meter over havet, og det 2.230 meter høje Aineck. De to bjerge er forbundet af en række blå pister, så man slipper for at tage skiene af, når man skifter mellem bjergene. Hvis man godt kan lide den røde farve, når øjnene falder på pistekortet, er man kommet til det rette sted. Især på Taschaneck er de røde nedfarter totalt dominerende. I alt 50 af de 70 kilometer i alt er røde pister.

I Katschberghöhe finder man Katschi’s Kids Club. Her kan børn på deres egne pister lære at knække skiløbets gåde i trygge rammer med kæmpestore tegneseriefigurer som tilskuere. De små har desuden også deres egen lille funpark.

Snegaranti og oplyste pister

Skiområdet strækker sig fra 1.640 meters højde op til 2.220 meters højde, og lokker selv med den store snegaranti. Foruden den naturlige sne, som man altid håber falder i uanede mængder, så har området også garderet sig med et stort antal snekanoner, som hjælper til, hvis det kniber. En anden stor fordel ved at vælge en mindre skidestination er også, at der er meget bedre plads på pisterne her, end på de største skisportssteder.

Har man ikke fået nok skiløb i dagslyset, så er der også mulighed for at tage til aftenskiløb, hvor flere pister er oplyste. Det foregår på Königwiese hver mandag og torsdag hele sæsonen. En af de ting man ikke må snyde sig selv for, når man besøger Katschberg er turen ned af piste A1, som er opkaldt efter den østrigske motorvej, og det er ikke uden grund. Det er en god rød piste, hvor der er masser af plads til at give den gas på den 6 kilometer lange nedfart, hvor man har et fald på hele 1.100 højdemeter.

Mulighed for 877 kilometer pister

Bliver skiløbet på Taschaneck og Aineck for kedeligt, er der mulighed for at købe tilvalg af forskellige liftkort. Med liftkortet TopSki Kärnten Gold har man adgang til samlet set 877 kilometer nedfarter i 31 områder i Østtyrol og Kärnten. Dette kort giver blandt andet også mulighed for at besøge Mölltaler Gletscheren. Man kan dog også vælge den mindre pakke. Liftkortet Skiregion Oberlungau åbner døren for 190 kilometer nedfarter i Katschberg/Aineck, Fanningberg og Grosseck/Speiereck. Selvom områderne ikke er langt væk, er de ikke forbundet med lifter, så det kræver en bil at komme til de andre bjerge.

Hestetur og kælkeræs

Vil man gerne afveksle skiløbet, er der blandt andet mulighed for en romantisk tur i hestevogn på Taschaneck-bjerget, ligesom der er en 1,5 kilometer lang kælketur fra Gamskogelhütte. Her kan man leje en kælk til 4 euro. Man kan også gå en tur med snesko, prøve at spille curling og opleve landskabet på hesteryg. Er man til afterskiing er Gamskogelhütte værd at stoppe ved.

Udvalgte skirejser fra Katschberg

Søg efter skirejser

Flight only Katschberg: København - Salzburg (liftkort ikke inkluderet)

Du kan booke forskellige fly på din rejse hvis ikke hele rejseselskabet skal rejse med samme transportform eller fra samme lufthavn. Ring eller skriv gerne ind til os, hvis I har dette behov, så hjælper vi jer med at skræddersy efter jeres behov. Du kan også vælge ikke at booke en pakkerejse, men selv stå for dele af rejsen. Vær dog opmærksom på, at det bliver billigere hvis du køber hele pakken via os og at du ved hele pakken Læs mere

Billeder og video fra Katschberg


Brugernes anmeldelser af Katschberg

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Overset perle - Anmeldt d. 12/02 2017 18:53 - Oprettet af Kurt Larsen

Er her i uge 7, 2017 og her er ingen mennesker. Stort set alle lifter er hi-speed, den sidste af de langsomme fra St. Margarethen til ca. 1500 m. Bliver udskiftet til kabine til sæson 2017/2018. Masser af hyggelige restauranter i terræn og rigtig mange gode pister. Pister er dog overvejende røde og meget få blå, så nybegynder har svært Læs mere

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Sne
Sne
-1ºC
-3ºC
0,6 mm
5,5 m/s
nord-nordvest
Søndag
Skyet
Skyet
-1ºC
-5ºC
0,0 mm
4,0 m/s
nord-nordvest
Mandag
Skyet
Skyet
2ºC
-13ºC
2,1 mm
2,2 m/s
syd-sydøst
Tirsdag
Sne
Sne
1ºC
-4ºC
17,3 mm
2,8 m/s
sydøst

Kort over Katschberg

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Katschberg. Klik på nålene for mere info. Der er 1261 km fra Kolding til Katschberg.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen