Vinter OL tilbage til Lillehammer i 2016

Vinter OL tilbage til Lillehammer i 2016

Denne gang er det ungdoms OL, der afholdes. Mindst 1.000 unge fra 70 lande ventes at deltage fra den 12.-21. februar.

Jo, den er god nok. OL kommer tilbage til Lillehammer i februar 2016. Denne gang er OL-festen dog kun for 15-18 årige vintersportsudøvere. Men dem kommer der til gengæld også mindst tusind af – fra 70 forskellige lande, regner man med i Lillehammer.

I modsætning til ”det rigtige” OL stiller den olympiske komité, IOC, ingen krav om nye flotte anlæg, når en værtsby skal afholde ungdoms OL. Men derfor har man alligevel ikke kunnet dy sig for at bygge nye ting og sager, som nu kommer alle skigæster til gode fra 2015-16. 

Gjort mere snesikkert

De alpine øvelsene kommer til at foregå i Hafjell, på akkurat de samme pister som under OL i 1994. Men nu har man lavet et nyt sneanlæg, der skal gøre Hafjell endnu mere snesikkert.

Når sandheden skal frem, investerer Hafjell op mod 80 millioner kroner i sit anlæg op til årest sæsonstart. Nogle af pengene kommer ved, at Hafjell har fået status af nationalt anlæg for de tekniske alpindiscipliner. Lige som Kvitfjell har fået tildelt fartdisciplinerne.

Vil tiltrække freestyle skiløbere

Så nu får Hafjell en ny skicross-piste, som ifølge en pressemeddelelse bliver Norges eneste i fuld skala. Den nye skicross-piste kommer til at ligge på nordsiden af Hafjells Main Park, og skal sammen med en ny slopestyle-piste gøre Hafjell til et mere interessant område for freestylearrangementer, som kun sjældent har fundet vej til Norge.

Fakta:

Ungdoms OL afholdes den 12.-21. februar 2016 for unge mellem 15 og 18 år.
Ungdoms OL afholdes i Lillehammer, Hamar, Gjøvik, Øyer og Oslo
Lillehammer var eneste ansøger til 2016 legene.

Du kan finde en oversig over discipliner og hvor de skal foregår her.

Læs mere om skiferie i Hafjell her.

Udgivet af: Jesper Svennum

Fakta om Hafjell
Skiområdet: 200-1030 m.o.h.
Byen: 200 m.o.h.

31 pister i alt
11 stk.
10 stk.
7 stk.
3 stk.

Lifter: 15 stk. / 13.500 pers/time

Slæbelifter: 10
Tog/baner: 1
Stolelifter: 3
Kabinelifter: 1

Mere om skiferie i Hafjell

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen