Nyhed

Tema: Italien for familien, novicen og skihajen

Online: 26/08 2010

Støvlelandet byder på andet end pomadehår og fodboldentusiaster, og mange danskere har fået øjnene op for de mange spændende skirejsemål der findes i det nordlige Italien. Her sætter vi fokus på nogle at tidens populære destinationer og tips til din skiferie i Italien.


Støvlelandet byder på andet end pomadehår og fodboldentusiaster, og mange danskere har fået øjnene op for de mange spændende skirejsemål der findes i det nordlige Italien. Her sætter vi fokus på nogle at tidens populære destinationer og tips til din skiferie i Italien.

Verdens største skiområde, danskernes favorit
For et par år siden kårede vi danskernes foretrukne skiområde på Skisport.dk - en kåring der endte med en italiensk vinder, nemlig Canazei. Og Canazei er fortsat blandt det rejsemål som flest af vore brugere giver karakteren ”Min bedste skioplevelse”.

Årsagerne til dette skal findes i attraktive priser, et kæmpestort skiområde med muligheder og aktiviteter for de fleste. Skiområdet byder på flotte kulisser - det kæmpestore Sella Massiv rejser sig majestætisk i området, og de karakteristiske let rødlige klipper vil man altid huske efter et besøg i Canazei. Beliggenheden på sydsiden af alperne betyder masser af sol, så man kan få lange skidage, første lift afgår kl. 8.30 og ned igen kl. 18.

Se de komplette resultater fra kåringen her

26 år i Canazei
Østergaard'ernes Ski & Rejser har solgt rejser til Canazei i 26 år og har stor succes med rejser med bl.a. hotelbus. Herfra udtaler Kim Østergaard:

- Canazei har lånt lidt af den Østrigske hygge og har et skiområde, der er kæmpestort og fantastisk velpræpareret. Kombineret med, at langt de fleste pister er ”græsplæner” om sommeren, kan man fristes til at sige, at når den første rimfrost melder sig, er der mulighed for skiløb i Canazei.

- Og til dem, der overvejer Canazei, er mit insidertip: Vælg indkvartering mellem skovløjpen og liften! Det er lidt dyrere, men pengene er givet rigtig godt ud, tilføjer Kim Østergaard.

Læs om isklatring i Canazei her

Ud over Danskernes favorit gemmer Italien på flere ski-perler som hver især henvender sig til sin type publikum.

Børnefamiliernes nummer 1: Livigno
Toldfri status og et godt skiområde for børnefamilier har gjort Livigno til et hit blandt danskerne. Danske skibureauer har arrangeret rejser til destinationen i omkring 30 år, og det betyder, at de danske børn, der for 30 år siden selv fik deres første skioplevelse, nu vender tilbage til Livigno med deres egne børn for at lære en ny generation af Mads og Mette´er at begå sig i det hvide guld.

Området byder på et utal af brede boulevarder og byens beliggenhed i mere end 1.800 meters højde betyder høj snesikkerhed, masser af sol som naturligvis tiltaler børnefamilien.

Hos Danski som har Livigno på programmet på 29. år i træk har Anders Højlund følgende forklaring til Livignos popularitet:

- Livigno´s succes skyldes i høj grad det gode rygte byen har. Gæst på gæst kommer hjem med et stort smil på læben, efter besøget i terrænet der er særdeles velpræpareret og ikke alt for svært.

- Dertil kommer beliggenheden i en bred dal med masser af sol og lys – en rigtig solterrasse. Prikken over i´et er det store udvalg af indkvarteringssteder til attraktive priser, forklarer Anders Højlund.

Populære destinationer for off piste
Er man til det mere ekstreme og søger den ultimative off piste oplevelse, så er det destinationerne omkring Monterosa massivet i den nordvestlige del af Italien op mod Schweiz der er værd at kigge nærmere på. Eksempelvis Alagna og Gressoney, men flere destinationer tilbyder mulighederne da der i Italien ikke har helt så skrappe restriktioner omkring heliskiing som i eksempelvis Frankrig, hvor det ikke er tilladt.

Gourmetmad og vin
Italiens køkkener bugner af lækker mad, og er du til pastaretter, gode pizzaer og et glas godt vin, så findes der et utal af spændende hoteller og restauranter af bedste kaliber. Rådfør dig med dit rejsebureau når du leder efter det bedste køkken, bureauerne har masser af gode tips.
Skisport.dk´s udsendte har selv haft fornøjelsen af en uges skiferie med fantastisk halvpension i Folgarida som du kan læse om her.

Skisport.dk´s top 3 i Italien
Følgende Italienske destinationer er de 3 mest populære på Skisport.dk over de seneste 3 vintersæsoner:

» Canazei
» Livigno
» Passo Tonale


Stemningsvideo fra Italien




Fotos: Monterosa Ski & Skisport.dk







Læs mere om skiferie i Italien her

Forrige: Nyheder ud over alle grænser Næste: Den første skiferie - tips og tricks

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share