Tag på aktiv sommerferie i franske Tignes

Tag på aktiv sommerferie i franske Tignes

Franske Tignes er normalt kendt blandt de fleste som et eftertragtet skiområde i vinterhalvåret. Men om sommeren bliver Alpebyen forvandlet til et sommerparadis. Det er Frankrigs pendant til Playitas og Club La Santa Sport – bare billigere. 



Hvad siger du til at skifte liggestolen ud med en aktiv ferie? Så er Tignes Sommer et oplagt valg. Downhill mountainbiking, rafting i kajak og golf på Europas højest beliggende golfbane er bare nogle af de ting, Tignes har på menukortet. 

Udover aktiviteter på land, byder Alpebyen også på et hav af vandaktiviteter, som skieksperten Thomas Uhrskov er meget begejstret for: 

”Søen, den er vidunderlig! Her er der vandaktiviteter for både vovede og mindre vovede, og så er det bare fantastisk at opleve den storslåede natur, når man befinder sig på søen.” 

Går du med en drøm om at kombinere sommerferien med skiløb, er Tignes også stedet. Her kan du starte dagen med ski under fødderne på den 3.456 m. høje Grande Motte gletsjer. Efterfølgende kan du lægge vejen forbi en af byens autentiske restauranter med alt fra franske delikatesser, som frølår og foie gras, til lokale vine og oliven. 


Tignes sommer er for alle sportsentusiaster, uanset alder og aktivitetsniveau. Her kan du udfordre din bedre halvdel eller dine børn i mere end 20 gratis sommeraktiviteter som beachvolley, tennis eller klatring. Slip dit indre legebarn løs, og fyld energidepoterne op i den betagende, grønne natur. 

Thomas Uhrskov anbefaler i den grad at bestille sommerferie i Tignes: 

”Der var god stemning uanset hvilken aktivitet, vi kastede os over. Tignes er helt sikkert et besøg værd om sommeren. Men det kræver, at man kan li’ at være aktiv.”



Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen