Nyhed

Skitouring - en anderledes form for skiløb

Online: 10/01 2011

Adrenalinfremkaldende offpiste og eventyr langt væk fra alt, hvad der hedder afmærkninger og liftkøer. Det er forholdene for skitouring-segmentet. Man er fri som fuglen og vælger selv den uberørte bjergside, hvor man ønsker at efterlade brede spor i puddersneen.

Rutine sammenholdt med god fysik er dog påkrævet, da man med aftagelig beklædning på undersiden af skiene og fleksible langrendslignende bindinger er sin egen herre, hvad angår transport fra liftens endestation til nedfartens begyndelse.

Et af de mest kendte steder er ”Edelgriess” beliggende på Dachstein. Her får du fuld valuta for pengene med 18 km ren offpiste. Man er helt sin egen i en verden hvor barer og skiskoler er byttet ud med smukt bjerglandskab belyst af den lækre alpesol. Edelgriess er en af de flotteste skitouring destinationer i de østrigske alper. En overraskende tur, hvor man kører gennem Dachstein Massif ned mod Ramsau am Dachstein.

Østrig byder også på andre muligheder. Særligt i familieområdet Wagrain kan skiløb opleves fra sin allerbedste side gennem en guidet skitur. Ikke dermed sagt at turen bør benyttes som familieudflugt – det kræver en erfaren skiløber med god fysik – og man skal ydermere være særdeles velforberedt på de helt anderledes konditioner; men føler man sig overbevist er der tale om en oplevelse i topklasse.

Orker man ikke gåturen opad med skiene er Lech/Zürs i Arlberg, der som eneste østrigske skisportssted tilbyder ”Heliskiing”, hvor man flyver hele vejen op til bjergets top i en helikopter.

I Østrig er de planlægningsmæssige muligheder indenfor skitouring helt i top – og alle skisportssteder med gode offpistemuligheder har uddannede bjergguides og specielle offpiste-skoler, hvor man kan komme på kurser i lavinesikkerhed og skitouring. Besøg din destinations hjemmeside eller det lokale turistkontor for mere information om dette.

Ønsker du at læse mere om skitouring i Østrig kan du besøge den østrigske rejseguide på http://www.austria.info.





Forrige: Selv DM ser på bredden frem for eliten Næste: Vind skiferie for to personer til Canazei

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev