Skisæson 2010 starter her!Online: 01/09 2009 hojmark-koncernens danske skirejsebureauer Højmark Rejser og Winther Rejser sparker skisæson 2010 i gang og har netop sendt årets skikataloger på gaden med et spændende mix af østrigske og italienske oplevelser på ski. hojmark-koncernens danske skirejsebureauer Højmark Rejser og Winther Rejser sparker skisæson 2010 i gang og har netop sendt årets skikataloger på gaden med et spændende mix af østrigske og italienske oplevelser på ski. Højmark Rejser har i 18 år haft fokus på de østrigske Alper og kender landet, skiområderne, mentaliteten, kulturen og skiløbet til bunds. Da Winther Rejser for tre år siden blev en del af hojmark-koncernen, blev virksomheden beriget med 10 års erfaringer i de italienske Dolomitter. I år har hojmark-koncernen samlet de to rejsebureauer under samme tag, hvilket betyder, at et samlet team af ferierådgivere nu tilbyder rejsemål i både Østrig og Italien.
Winther Rejser satser især på verdens største skiområde Canazei, som desuden er kåret af danske skiløbere som intet mindre end verdens bedste. Canazei er et slaraffenland af eventyr og udfordringer, og Winther Rejser tilbyder en række muligheder for at krydre skiløbet med ekstraordinære oplevelser som skisafari, randonnée-skiløb og isklatring.
Østrig har danske skiløbere kilometervis af hvide, nypræparerede pister i vente i regionen Salzburgerland, hvor hovedparten af Højmark Rejsers rejsemål ligger. I den kommende skisæson satser man desuden stærkere på St. Anton og Sölden, som ligger i regionen Tyrol og lokker rutinerede skiløbere fra hele verden med udfordrende skiløb og en fin sne- og solstatistik. Højmark Rejser tilbyder som noget nyt busrejser til både St. Anton og Sölden, ligesom flyrejsen til Tyrol bliver langt nemmere med fly fra København til Innsbruck.Fælles for skirejsesebureauerne i hojmark-koncernen er et stort produktkendskab. Marketingchef Trine Ørskov forklarer: ”Hvert rejsemål og hvert hotel har sin charme og sine historier, som sætter individuelle præg på hver enkelt skiferie. Vi er selv aktive skiløbere og har besøgt alle vores rejsemål og hoteller. Vi kender alle historierne, og deler gerne ud af dem for at gøre det nemmere for gæsterne at vælge den rigtige ferie. For eksempel kan vi fortælle dig, at Erika på Iglsbergerhof i Saalbach på ankomstdagen undersøger hvordan hendes gæster helst vil have kogt deres æg. Eller om de to skøre søstre Silvia og Clara på Pension Margoni i Canazei, hvor atmosfæren er som taget ud af en crazy comedy.”
På hojmark.dk eller wintherrejser.dk kan man bestille de nye skikataloger og få masser af inspiration til vinterens skiferie. Her er det desuden muligt, når skisæsonen nærmer sig, at kontakte skiguiderne på hvert enkelt rejsemål. De kan svare på stort set ethvert spørgsmål en gæst måtte have om mulighederne på rejsemålet.
Bestil katalogerne ved at bruge linket nedenfor.
|


|
|