Ned ad bakke med tre generationer

Ned ad bakke med tre generationer

At Danmark er en entusiastisk og stolt ski-nation, på trods af minimal hjemmelig sne, er ingen nyhed. Det går ned ad bakke som aldrig før. Skiture med familien, herreturen og turene med de mange unge

Men i 2015 stod det klart, at en ny tendens med stigende efterspørgsel banker på: Nu skal hele familien med. Mor, far & børn – og bedsteforældrene. Skiture med tre generationer er det nye sort på den hvide sne.

Tradition og fornyelse

Flere og flere danskere vælger at tage tre generationer af sted, når de begiver sig ud på pisterne. ”Tendensen er forholdsvis ny, og i 2015 gjorde efterspørgslen sig meget tydelig”, siger marketingansvarlig i Højmark Rejser, Jesper Merrild, og fortsætter: ”Vi kan se, at langt størstedelen af de, som vælger denne rejseform er familier med en tradition for at tage på ski. Folk, som har haft en tradition for at tage på skiture, og som nu vil dele oplevelsen med hele familien. Måske har man lige haft et par års pause, mens børnene var for små til være med, men så genoptager man traditionen og kobler et ekstra led på”.

Familierne investerer i deres livs ferie

Hele 50 % af Højmarks gæster er familier, og når man vælger at udvide kredsen til tre generationer, så er det en ret stor investering for de fleste af os. ”Så mange mennesker på et resort i alperne med fly tur/retur koster i flertallets øjne mange penge, men vi kan se, at familierne virkelig ser det som en investering. Vi kan se en bevægelse i retningen af, at man tager det rejsemønster, man har på fx solferier, og overfører dem til aktive ferier som skiferier. På den måde begynder sommerbranchen og skibranchen at ligne hinanden lidt. ” siger Jesper Merrild. ”Det er en investering i at være sammen – og i at være aktive sammen – og vi kan se mange familier, som vælger denne rejseform til”.
 

Det tredje led sætter tendensen

Bedsteforældrene tager dog ikke kun rollen som børnepassende seniorer på sig. ”På flergenerations-turene kan vi se, at seniorerne får flere piste-kilometer i benene end både børn og børnebørn”, siger Jesper Merrild og fortsætter: ”Men de kan i høj grad også selv. Vi ser mange +60’ere, som er mindst lige så aktive, som deres børn i 30’erne og 40’erne. De er af sted flere gange årligt og opsøger forskellige destinationer. Noget vi helt sikkert ikke så før i tiden. At bedsteforældrene er med nu, handler uden tvivl om en livstilsændring hos seniorsegmentet. Folk holder sig unge og aktive i dag, og det er med til at tegne tendensen med fler-generationsrejserne”.

Stil skiene og hop i poolen

At tage tre generationer af sted til en stort skisportssted sydpå er en prioritering. Derfor har man fra Højmarks side valgt at lægge meget mere end ski på programmet. Og dét har været en succes, siger Jesper Merrild: ”Det handler meget om at have tid sammen. Feriens konceptuelle værdi betyder meget, så vi har meget mere end ski på programmet, ganske enkelt fordi, der er behov for det. Du kan ikke forvente, at børn kan samle sig om og holde til at stå på ski i syv timer og derefter være med til spisning osv. Vores gæster hopper i poolen eller går ned i spil-rummet eller nyder børneunderholdningen”. Og det kan man jo passende gøre med mor og far, mens bedsteforældrene suser ned af pisterne – eller tager til afterskiing.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen