Nyhed

Østrig sætter fokus på familierne

Online: 08/09 2010

I dag slår de fleste europæiske skisportssteder sig på, at de er familievenlige. For brugerne betyder det, at det kan være svært at gennemskue, hvor man som familie får mest ud af at tilbringe sin skiferie.

I Østrig forsøger man at skille sig ud ved f.eks. at tilbyde gratis skilift til børn op i 8-12 års alderen. Andre steder er skiskolerne blevet omdannet til regulære heldags "ski-børnehaver", hvor børnene kan stå på ski og trække indenfor og lege med andre børn, når trætheden melder sig.

Nogle destinationer er bedre for familierne, og på Skisport.dk giver brugerne destinationerne karakter ud fra forskellige målepunkter, og det er der kommet en top-10 ud af.

De øverste 5 målt på børnevenlighed er:

1 Westendorf
2 Söll
3 Mayrhofen
4 Maria Alm
5 Schladming

Hos DANski har man rejser til førstepladsen "Westendorf" på hylderne, og her har man følgende forklaring på hvorfor destinationen er så populær blandt børnefamilier.

Knap så kendt - godt for økonomien
- Westendorff er et af mine personlige favoritsteder. Det ligger i kort afstand til Danmark, kun 15 kilometer fra motorvejen og det er nemt at komme til, forklarer Anders Højlund fra DANski.

- Området tilfredsstiller 85% af alle danskere inden for skiløb, og fordi Westendorff endnu er en ikke så kendt en destination, er prisniveauet i et fornuftigt leje, fortæller han og fortsætter.

- Man får egentlig ikke nogle tilbud til børn som man ikke også kan få på andre destinationer. Til gengæld gør byens "Norske" islæt, imødekommenhed og veltilrettelagte struktur, at man føler sig virkelig velkommen som familie, og føler at der er noget for alle i familien, slutter Anders Højlund.

4. pladsen har alle muligheder
På 4. pladsen har Skisport.dk's brugere kåret Maria Alm - en destination der blandt andet tilbyder gratis liftkort for børn op til 12 år. Det kan være med til at gøre den økonomiske del af ferien lidt mere spiselig for familien.

Trine Ørskov fra Højmark Rejser har selv haft børnene med i Maria Alm, og hun fremhæver blandt andet følgende set med familiebrillerne på:

- Maria Alm har mange muligheder hvilket danskerne godt kan lide. Destinationen er nem at komme til fra "den danske side", og indkvarteringsmulighederne er mange uanset om man er til lejlighed eller hotel. Og så er der er et væld af gode spisesteder.

Børn kan komme godt igang i skiskolerne, hvor der også er danske lærere. Og så er afterski-niveauet også børnevenligt.

Afstanden til de mange pistekilometer er også overkommelig for børnefamilierne. Bor man midt i byen skal man kun køre 4 minutter med skibussen for at nå skiområdet, slutter Trine Ørskov.




Se brugernes vurderinger og giv selv karakter her

Forrige: På offpiste eventyr i Gasteinertal Næste: Ny indkvartering - nye priser - harzen i tyskland!

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share