Nyhed

Norsk langrendspublikum elsker de danske løbere

Online: 02/03 2011

Asger Fischer Mølgaard fra Holte Ski og Kristian Wulff fra Odense Skiklub var med i gårsdagens 15 km klassisk ved VM på Holmenkollen. Danskerne løb ikke op til deres bedste – og kom i mål som hhv. nr. 74 og 76 ud af 76.

Asger fik ikke det samme flow i skiene som ved kvalifikationen i sidste uge – han peger på det norske publikum som en af forklaringerne:
- Det er svært at holde 100 % fokus på det, man skal gøre, når der er så massiv opbakning fra publikum hele vejen rundt, fortæller Asger Fischer Mølgaard. - Det er helt forrygende, men i dag var opbakningen ikke til min fordel. Til gengæld er det lærerigt i forhold til fremtidige mesterskaber.

Kristian Wulff var i kraft af sine FIS-point kvalificeret direkte til dagens konkurrence, men han havde endnu sværere ved at løbe op til sit niveau, og han måtte altså tage til takke med en sidsteplads:
- I dag gav jeg fuld gas fra start, fortæller Kristian Wulff. – Men allerede efter 3 km kunne jeg mærke, at tempoet falst, og det blev sværere og sværere at fastholde rytmen. Jeg følte, at kroppen faldt fra hinanden.

Publikummet elsker dog alligevel de danske VM-deltagere – og de norske medier følger trop. Således måtte de to løbere efter løbet for åben skærm fortælle det norske folk via NRK hvilke vilkår de danske løbere har for at dyrke deres sport. Økonomisk er der kæmpe forskel – men glæden ved det er den samme.

Også på kvindesiden blev det til dansk overraskelse – ikke resultatmæssigt, men snarere over den massive opbakning fra publikum:
- Jeg følte mig tynget af den tumult, jeg har oplevet de seneste dage. Og undervejs i dag ville jeg gerne have givet mere gas, men jeg må indrømme, at jeg mistede fokus på grund af publikum, fortæller Niviaq Chemnitz Berhelsen og fortsætter: - Mine ski fungerede fint. Jeg havde perfekt fæste, så forklaringen ligger et andet sted, funderer Niviaq. Jeg er VM debutant og har aldrig tidligere oplevet stor interesse fra publikum og presse. Hjemme i Nordnorge løber man jo alene i skoven, så det her er helt nyt for mig. Men det er sjovt at prøve, og det er vigtig læring for mig i forhold til mine skimæssige drømme for fremtiden.






Læs mere på løbernes egen hjemmeside.

Forrige: En opdatering fra Happiness Manageren Næste: Afterskifest den 15. april 2011

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share