Netop student og jobjæger?Online: 10/07 2012 Er du netop blevet student, og er du på jagt efter et job? Så er det værd at overveje skibranchen. Du behøver faktisk ikke engang at kunne stå på ski.
Er du en af Danmarks mange nyudsprungne studenter, og synes du at et job i det lokale supermarked er en tand for trivielt, så skulle du måske prøve at søge til udlandet som skiinstruktør.
Der er rig mulighed for både at lære noget nyt, rejse i udlandet og nyde et sabbatår, inden du skal videre i uddannelsessystemet. Hvis du da ikke bliver fristet til at blive. Du kommer nemlig nemt til at kende dine kolleger godt og mærke tæt sammenhold blandt medarbejdere i sneen.
Noget for alle
Du behøver ikke føle dig hjemmevant på de sorte pukkelpister for at få et job på et skisportssted. Det er nok en god idé, hvis du drømmer om at blive skiinstruktør, men der er også mange andre job i skiområderne. Og så er der ofte rabatter at hente på pisterne, hvis du for eksempel er ansat som tjener.
Lige nu leder skisportsstederne og arrangører som Højmark Rejser og DANSKI både efter instruktører, tjenere, kokke, chaffører, guider og så videre. Så få pudset CV'et af og klik ind på jobsektionen. Så kan det være du finder dit næste drømmejob.
|


|
|