Kvitfjell er klar til vinterferienOnline: 10/02 2012 Februar er højsæson for skidestinationer i Norden. Blandt andet i norske Kvitfjell står man klar til at byde gæsterne velkommen.
Først indtager danskerne de nordiske fjelle. Vores ferie ligger som regel i uge 7, i hvert fald hvis børnene skal med på ski, når de har fri fra skolen.
I uge 8 og 9 følger nordmænd og svenskere trop, og de nordiske skisportssteder går derfor en travl tid i møde.
Kulde og sne
Heldigvis har vejret også gjort sig klar til skiferien. Kvitfjell har masser af sne, og det kolde vejr lader den blive liggende. Luften er tør, og det gør de 13 minusgrader på toppen i Kvitfjell overkommelige.
Norske meteorologer melder dog om lidt mildere vejr i den kommende tid.
Billeder beviser fantastiske forhold - næsten
Den norske skifotograf Vegard Breie besøgte Kvitfjell i sidste uge. Det kom der nogle formidable fotografier ud af. Som du kan se, er der flot natur, fint vejr og dyb sne. Men det passer faktisk ikke helt med de nuværende forhold. Kvitfjell fik nemlig yderligere 30-40 centimeter sne, efter fotografen var taget videre.
Så har du bestilt en vinterferie i Kvitfjell (eller et andet sted i Norden), kan du roligt glæde dig til at stå på ski i masser af sne.
- Og har du ikke bestilt skiferien endnu, er der stadig ture at finde. Blandt andet til Kvitfjell.
|





|
|