Passer det nu sammen? Langrend hører da hjemme i Norge ? Ikke nødvendigvis. Italienerne har her i Dolomitterne ikke langt fra alpinmekkaer som Madonna di Campiglio skabt et langrendsparadis med et højt serviceniveau.
Her kan du med udgangspunkt i gode hoteller bevæge dig på velpræparerede løjper blandt Dolomitternes skarpe tinder væk fra alpinstedernes larm og tummel. Bagagen transporteres fra hotel til hotel så om aftenen er din vigtigste opgave at nyde den gode italienske mad og slappe af med wellness og hygge. God tur.