Nyhed

Hver tredje vil hellere på skiferie end solferie

Online: 28/09 2010

For knap hver tredje betyder skiferien mere end en sommerferie med sol, sand og strand, viser ny undersøgelse. Skiferie er en sikker succes, lyder forklaringen fra FDM travel.

For knap hver tredje betyder skiferien mere end en sommerferie med sol, sand og strand, viser ny undersøgelse. Skiferie er en sikker succes, lyder forklaringen fra FDM travel.

Puddersne, fart under skiene og krævende pister. Skisæsonen er kun få måneder væk, og for knap hver tredje betyder den årlige ferie til fjeld eller alper mere end en sommerferie under sydens sol. I hvert fald ifølge
en ny undersøgelse, som FDM travel har foretaget blandt rejsende der også står på ski. Her svarede 31 pct., at skiferien betyder mere for dem end sommerferien.

- Vi ved, at aktiv ferie hvor man er sammen med familien eller venner, er noget mange prioriterer højt. Her kan man være sammen om interessen for at stå på ski, og man kender så at sige programmet. For mange er skiferier ofte også forbundet med megen tradition. Både i forhold til hvem man rejser med og destination. Alt sammen noget som gør det til en sikker succes, siger udviklings- og salgschef i FDM travel, Line Danvad.

At danskerne i det hele taget er glade for at stå på ski, fremgår også af undersøgelsen. 45 pct. svarer, at de tager på skiferie en gang om året, mens 11 pct. svarer, at de tager på ski flere gange om året. Af undersøgelsen fremgår det også, at de fleste er ganske rutinerede skiløbere. Hele 68 pct. svarer, at de har stået på ski i seks år eller mere.

- Svarene i undersøgelsen harmonerer med den positive udvikling, vi har oplevet på skirejser de senere år. En udvikling, der i høj grad hænger sammen med, at det både er muligt at være sammen på pisterne om dagen og hygge om aftenen. Samtidig finder man på de forskellige destinationer pister og niveauer, der passer til familiens enkelte medlemmer. Endelig kan de fleste skisportssteder, både nord- og sydpå, nås relativt nemt med bil, hvilket gør det oplagt at køre selv, siger Line Danvad.

I alt deltog 629 i FDM travels undersøgelse.





Søg skirejser her

Forrige: St. Martin – Gourmetoplevelser, godt skiløb og en god historie Næste: Nye Kama kollektion er landet

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev Bookmark and Share