Højmark rejser indgår samarbejde med smukbusiness Online: 20/04 2009 Når Danmark Smukkeste Festival lukker dørene op til dette års Skanderborg Festival, er det med Højmark Rejser som samarbejdspartner. SmukBusiness A/S, som er et datterselskab til Skanderborg Festivalen, arrangerer årligt en SmukSki-rejse til Alperne i SmukFest-regi. Næste år går turen til Bad Gastein i Østrig, med Højmark Rejser som teknisk arrangør.
På SmukSkiferien er der service langt ud over det sædvanlige. Foruden Højmark Rejsers egen, kendte guideservice stiller SmukSki personale til rådighed. De er med fra start til slut, og vil undervejs informere og skabe et helt unikt sammenhold på ferien. De laver sjov og spas, og kan være behjælpelige med stort og småt og meget meget mere.
Alle kan deltage – både medhjælpere, publikum på festivalen og mennesker der aldrig har hørt om hverken Højmark Rejser, Danmarks Smukkeste Festival eller SmukBusiness A/S.
Under festivalen vil Højmark Rejser være til stede i den kendte Wal Thorens bar, som hvert år skaber ægte afterskistemning.
|

|
|