HH Freeride DM 2010 skudt i gang i høj solOnline: 30/03 2010 Mandag d. 29/3 blev kvalifikationen til HH Freeride DM 2010 kørt på bjergsiden ovenfor snowparken i Les 2 Alpes.
Mandag d. 29/3 blev kvalifikationen til HH Freeride DM 2010 kørt på bjergsiden ovenfor snowparken i Les 2 Alpes. Alpesolen strålede ned over de 13 kvinder og 56 mænd, som var meldt til konkurrencen. Der var en anspændt atmosfære i luften, et udtryk for hvor seriøst denne event tages af Danmarks bedste freeriders. Det blev da også en stor oplevelse at følge kvalifikationen med masser af lækkert Off Piste skiløb, flotte styrt og den engagerede kommentator Tobias Hansen satte sine ord på de enkelte løbere.
Målet med kvalifikationen var at indsnævre feltet til 6 kvinder og 21 mænd. Ikke uventet kvalificerede mange af favoritterne sig uden store problemer sig. Hos kvinderne leverede Anja Bolbjerg det bedste løb og fejrede det med at vise en fantastisk balanceevne på slacklinen. Hos Mændene leverede Frederik Lundby toppræstationen mens hans 3 måneder gamle søn så på fra første række. De to norske dommere endte med at sende 22 mænd videre til finalen, da enogtyvende pladsen blev delt af to løbere.
Finalen er udskudt på grund af vejret men ventes afholdt på torsdag. Så vi må vente et par dage på at se flotte drops ag spektakulære styrt.
|



|
|