Heliskiing behøver ikke koste en formueOnline: 18/11 2010 Heliskiing står som den ultimative oplevelse for skiløbere med hang til offpiste. I Passo Tonale i Italien behøver oplevelsen ikke være så dyr.
”Vi har i flere år haft et godt samarbejde med de lokale bjergguider i Passo Tonale, og til den kommende sæson, så er der kommet heliskiing på programmet,” fortæller adm. direktør i Slopetrotter Skitours Christian Kerstens. Og prisen er til at være med på. Første løft koster 995 kroner og hvert løft herefter koster 595. Og dermed er det ½ pris i forhold til Slopetrotters andet heliskiing-tilbud i Champoluc i Italien.
”Passo Tonale er i Danmark kendt som et fantastisk familie-område i de italienske Alper med dansk skiskole og børnevenlige pister lige op af hotellerne, men området har også nogle fantastiske offpiste-muligheder, og Passo Tonale har den fordel, at sneen på bjergsiderne ikke bliver opkørt på en formiddag - der er ganske enkelt færre skiløbere i offpisten,” beretter Christan Kerstens. ”Og i den sammenhæng er det nye heliskiing-tilbud i Passo Tonale spændende nyt til skiløbere i området.”
Slopetrotter Skitours arrangerer skirejser til Passo Tonale med fly, bus og i egen bil. Første rejse er i juleugen med afrejse fra Danmark den 18. december.
|


|
|