Finn Svendsen er Årets SkiløberOnline: 30/09 2010 Finn Svendsen, formand for Skiklubben Hareskov, blev i lørdags kåret som Årets Skiløber. Prisen blev overrakt af Danmarks Skiforbunds protektor, H.K.H. Prinsesse Marie, på Skisportens Dag, der fandt sted i Idrættens Hus i Brøndby.
Finn Svendsen, formand for Skiklubben Hareskov, blev i lørdags kåret som Årets Skiløber. Prisen blev overrakt af Danmarks Skiforbunds protektor, H.K.H. Prinsesse Marie, på Skisportens Dag, der fandt sted i Idrættens Hus i Brøndby.
Prisen som ”Årets Skiløber” gives til en person, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk skisport. Det har Finn Svendsen gjort i flere år, og i kraft af den gode vinter, slog hans indsats for alvor igennem her i 2010:
- Skiklubben Hareskovs medlemstal voksede med 400 i vinteren 2009/2010. Den vigtigste enkeltstående årsag til succesen er klubbens ugentlige træningsture til Vallåsen i Sydsverige. Fredag efter fredag sender Skiklubben Hareskov hundredvis af skiløbere Vallåsen for at have det sjovt - og blive bedre på ski, fortæller skiforbundets formand, Henrik Nørgaard.
Da Finn Svendsen blev formand i 2002 havde Skiklubben Hareskov godt 1000 medlemmer. For et år siden var tallet vokset til 1900, og i dag har klubben over 2300 medlemmer. Tallene lyver ikke. Skiløbere er kun medlem af en skiklub, hvis den har noget at byde på. Og det har Skiklubben Hareskov - og Finn Svendsen.
|

|
|