Nyhed

DM i Freeride har trofast sponsor

Online: 25/08 2012

Freeride DM er siden 2008 blevet sponsoreret af Helly Hansen. Nu har de to parter underskrevet en ny treårig kontrakt, som slår det gode samarbejde fast med syvtommersøm.

Danmarksmesterskaberne i freeride har i fire år haft en trofast sponsor i Helly Hansen. Og det gode samarbejder fortsætter altså nu med den nye kontrakt.
Det er gode nyheder, for nu er danskere med hang til påskehygge i sneen garanteret underholdning frem til 2015.

"Det betyder alt det her! Uden Helly Hansen er jeg ikke sikker på, vi havde valgt at fortsætte med at arrangere det her kæmpestore arrangement. Så både for os som arrangører og ikke mindst de mange deltagere og tilskuere er det en perfekt aftale, der sikrer påskefreden frem til og med 2015," fortæller Jeppe Hansen, der er arrangør af DM Freeride.

Et blomstrende samarbejde
Helly Hansen har været med som hovedsponsor siden danmarksmesterskabet i
freeride blev afholdt for første gang tilbage i 2008 i Les 2 Alpes. De har med den nye aftale købt rettigheden til at navngive arrangementet, der de næste tre vintre altså fortsat kommer til at hedde Helly Hansen Freeride DM.

Indtil videre er det fastlagt, at franske Tignes igen i 2013 får besøg af en ordentlig byge af danske skiløbere.
I 2012 deltog 92 glade freeridere, og det er et tal, der begejstrer den anden
halvdel af Hansen-brødrene:

"Vi har et erklæret mål om at gøre det her til Danmarks største skikonkurrence.
Som delmål betyder det, at vi skal nå op over 100 deltagere. Og det er vi meget meget tæt på at opnå. Med den nye aftale med Helly Hansen er jeg næsten sikker
på, vi når det tal allerede i påsken 2013, og så må vi jo sætte os nogle nye højder bagefter", griner Tobias Hansen.

De kommende år vil igen have fokus på bredden frem for eliten. Det betyder ifølge arrangørerne, at alle skiløbere er velkomne.
Det kræves dog, at man har prøvet kræfter med offpisten tidligere, samt at man bærer lavinebipper, skovl, sonde og hjelm under selve konkurrencen.

Stor interesse for freeride
Det er ikke kun Helly Hansen, der har sikret sig at være en del af den danske
freerideverden de næste par år.
Også Danski er med igen i 2013. Det er der sikkert en masse madglade tilskuere, der klapper med skistavene over. For Danski har oparbejdet et markant ry som Danmarks bedste burgerkokke i Alperne.
De får i øvrigt selskab i målområdet af Red Bull, der igen leverer masser af energi til deltagerne, og de opstiller også den velkendte målport.

Arrangørerne lover, at sponsorjagten langt fra er afsluttet, så både tilskuere og deltagere igen i 2013 kan nyde godt af masser af præmier og gratis produkter.

Fakta
Helly Hansen Freeride DM afholdes for sjette gang i 2013 og for tredje gang i Tignes, Frankrig.

Eventen afholdes altid i påsken, og fungerer som en slags sæsonafslutning for danske skiløbere.

92 deltagere var med i 2012 - det var ny rekord.

Resultater findes på www.freeridedm.dk

HH Freeride DM kaldes i folkemunde Danmarks Hyggeligste Skievent.






Find Helly Hansen varer i skishoppen her

Forrige: Helikopter-ski i Grønland Næste: Gør et kup i Skishoppen

Se alle nyheder
Populære sider på Skisport.dk netop nu!

SkiShoppen - restsalg
Find skirejser og restpladser
Grupperejser
Køb & Salg
Lande


Tilmeld nyhedsbrev og vind lækkert skisæt

Få gratis nyhedsbrev med tips og tricks, artikler og tilbud - tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen om et lækkert skisæt fra SkiShoppen!

Tilmeld nyhedsbrev og vind


Til toppen Til toppen Tilføj siden til dine favoritter Bogmærk! Tip en ven om denne side Tip en ven Tilmeld dig vores nyhedsbrev om skirejser og skiferie med spændende nyheder, artikler, tilbud, nyttige tips Nyhedsbrev