Så er årets Freeride DM-uge 2017 ved at være slut.

Så er årets Freeride DM-uge 2017 ved at være slut.

Det har på mange måder været en uge som ingen andre DM-uger. Se billeder, resultat liste for både mænd, kvinder og juniorere mv.

Freeride DM 2017 var flyttet fra Tignes, Frankrig til Fieberbrunn, Østrig og fra påsken til uge 12. Men mest overskyggende var at, den officielle freeride-konkurrence i år desværre måtte aflyses pga sneforholdene.

Istedet blev der afholdt en uofficiel Freeride Jam Session. Denne blev afholdt på et noget mindre face end normalt. Selvom der var færre muligheder for at udvise kreativitet end vanligt, blev der vist skiløb af højt niveau, ok store drops og flips både den ene og anden vej. Men deciderede "store linjer" var der ikke tale om - dertil var facet simpelthen for lille og overskueligt.

Hos herrerne delte det ny ansigt Chamonix-baserede Simon Andersen med to sikre flips (både front- og back-) førstepladsen med 
freestyle-VM-aktuelle Rasmus DJ. DJ tog stikket med det størst mulige drop på det mindre face, og med højeste hastighed i god sikker stil nedover den vanskelige forårssne.


Rasmus DJ dropper med høj fart

Hos pigerne skilte to riders sig ud. Både Johanne Bangsgaard og Malene (turbo) Madsen viste god stil, høj fart og fine drops. Da dagen var omme fremstod Johanne dog som vinderen. Og dette til trods for at Turbo-Malle havde fødselsdag!

På junior-siden skilte særligt de to brødre Mikkel og Jeppe Brandt sig ud. De havde begge i kvalifikationen forsøgt sig med flips, som de desværre ikke landede. I finalen satsede de på det mere sikre - godt skiløb, høj fart, kontrollerede drops og en dejligt legende tilgang til det hele. Deres skiløb resulterede iøvrigt i løbet af ugen til et internationalt sponsorat fra DM-sponsoren HEAD. Tillykke til de to passionerede unge fyre. Dem kommer vi helt sikkert til at se mere til.

En af brødrene backflip i perfekt stil på vej rundt

Selvom ugen var præget af - hvad der vel ikke er forkert at sige - dårlige forhold, havde deres udsendte en super uge. Selvom sneen i løbet  af ugen vel ret beset var noget af det dårligste der er set gennem denne vinter havde deres udsendte nogen af sine sjoveste skidage denne sæson. 

Rider tager sig en dukkert i den våde sne

Skiløb med ligesindede skiløbere som med højt humør og stor kreativitet formår at få hygge ud af regnvejrstung sne... Det er præcis det som Freeride DM også er. Masser af hygge, gode fester, gode folk, og masser af sjovt og godt skiløb uanset forholdene.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at, deres udsendte er stor fan at få freeride DM er flyttet fra Frankrig til Østrig. Derfor smerter det måske også lidt ekstra at, ugen var præget af meget høje varmegrader og i perioder regnvejr. Fieberbrunn er et særdeles sympatisk sted med et meget "playfull" terræn. Man fornemmede hurtigt hvor gerne Fieberbrunn vil et arrangement som Freeride DM. Men man kommer heller ikke udenom at, når vejret arter sig som det lidt har gjort i den her vinter så kunne man ønske sig at, at skiløbet lige lå 1000 højdemeter højere.

Der er ikke tvivl om at, rammer man Fieberbrunn med mere vinterlige forhold er det en fantastisk freeride destination. Vi håber på noget lavere temperaturer til næste år.

I år var vi 100% forskånet for grimme styrt. Der blev mest gjort i sjove styrt :)


Godt billede af stemningen gennem en freeride DM-uge. Uformelt og højt humør


St. Anton drengene viser vejen op - rent overskud at hike i tung sne, på trods af af der går lift op :)


Foråret var for alvor kommet til den sympatiske og autentiske by Fieberbrunn


Målområdet lignede sig selv med højt humør, speak, musik og masser af gode folk


Resultat liste fra DM Freeride 2017

Resultat liste for damerne:
Resultat liste for mændende:
Resultat liste snowboardere og juniorere

Udgivet af: Thomas Jensen

Rejsebureauer til Fieberbrunn
Fakta om Fieberbrunn
Skiområdet: 790-2020 m.o.h.
Byen: 790 m.o.h.

270 pister i alt
140 km blå
110 km rød
20 km sort

Lifter: 70 stk. / 120.000 pers/time

Slæbelifter: 20
Stolelifter: 22
Kabinelifter: 28

Mere om skiferie i Fieberbrunn

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen