Direktørskifte i hojmark-koncernenOnline: 02/04 2009 Lars Hjarnø Nielsen, ejer af hojmark-koncernen, har udnævnt John Andersen (billedet) som ny direktør. Lars Hjarnø Nielsen indtræder som bestyrelsesformand.
John Andersen er 35 år, bor i Holstebro og har været ansat som salgschef i Højmark Rejser siden 2003. John Andersen har udpeget en ny ledergruppe, som foruden ham selv består af Majbritt Jensen, René K. Bartholin og Jan Falck Poulsen. Majbritt Jensen blev ansat som projektleder i hojmark-koncernen i 2008 og indtræder nu som salgschef for alle koncernens selskaber. René K. Bartholin har haft ansvar for transport i virksomheden siden 1997 og blev desuden salgschef i Højmark Rejser i 2005, han indtræder nu som produktchef. Jan Falck Poulsen har været tilknyttet virksomheden på konsulentbasis det seneste år og ansættes nu som økonomichef.
Kort om hojmark-koncernen hojmark-koncernen er Skandinaviens største alpine skirejseselskab, som består af Højmark Rejser, Winther Rejser og svenske Lion Alpin. hojmark-koncernen ejer desuden onlineskirejsebureauet Clickski.com. I skisæson 2008/2009 har koncernens selskaber sendt 35.000 gæster på ski i Alperne. Spørgsmål i forbindelse med pressemeddelelsen rettes til John Andersen, tlf. 30 29 73 05 eller john@hojmark.dk.
|

|
|