Big and beautiful - Tour de Tirol dag 2

Big and beautiful - Tour de Tirol dag 2

1½ times kørsel fra Stubaital hvor Tour de Tirol startede, er vi nu klar til 2. dagen af vores rundtur til 3 gletschere i Tirol.

Ikke mange skiområder kan prale af at have tre bjergtoppe i over 3.000 meters højde. Sölden i østrigske Ötztal har dem – Gaislachkogl, Tiefenbachkogl og Schwarze Schneide. Kombinationen er kendt blandt mange danske skiløbere der har besøgt Sölden, som BIG3. Gletscherne i Sölden er 2. etape af vor rundtur.

Det er fredag formiddag og når man står på udsigtsplatformen på Tiefenbachkogel kan man ikke undgå at blive betaget af de storslåede panoramaer. Fra toppen er der bl.a. udsigt til det relativt nyanlagte vandreservoir som indenfor de næste 14 dage skal omdannes til store mængder sne til fornøjelse for vinterens gæster.

Bankboks til vinteren

Den kunstige sø er det nærmeste man kommer på områdets bankboks. Her opbevares 450.000 kubikmeter vand som skal omdannes til mere end 1. mio kubikmeter sne indenfor den allernærmeste fremtid – og forhåbentligt bliver det koldt nok inden den forventede åbning af området som er planlagt til den 18. november. En åbning der dog vil kræve et snarligt vejrskifte med mere frost, så man kan begynde at producere sne på de resterende 110 km pister i området.

Den høje beliggenhed af vandreservoiret betyder at vandtemperaturen er lavere og det giver endnu bedre betingelser når sneen skal produceres med snekanoner, og på mindre end en uge kan man blot frosten indfinder sig have området klar til vinteren. Så selvom liftselskabets ledelse flere gange dagligt kigger på vejrudsigterne, er de stadig fortrøstningsfulde i forhold til at kunne åbne området om 14 dage – om end det vil kræve et vejrskifte indenfor en uges tid.
Skulle vejret ikke skifte, byder selve gletscherområdet aktuelt på 37 km åbne pister som er i super stand.

En af årsagerne til at man har super forhold på gletscheren er, at man hver sommer dækker mere end 70.000 kvm af gletscherområdet med kraftig hvid plastik som beskytter is og sne fra solen og dermed fra at smelte. Det beskytter gletscheren og sørger for gode sneforhold til vinteren.

Den indsats der ydes for at beskytte gletscherne i kombination med produktion af ny sne ovenpå gletscherne er i dag så mærkbar at de gletschere der bruges til vintersport bliver bedre bevaret end en gletscher der ikke benyttes, så med andre ord, gletschere der bruges til vintersport smelter langsommere end gletschere der står naturligt hen.

God plads – men om sneen er på plads om 14 dage vides endnu ikke

Ved maksimal belægning kommer der omkring 8.000 mennesker i området, i dag var vi 3.500 og der var masser af plads og ingen liftkø. Selve World Cup pisten var nærmest mennesketom, måske også grundet hældningen som barsk, det er det stejleste hang i storslalom sæsonen og at der fortsat var passager med is efter World Cup premieren for et par uger siden, så den del af området er ikke for nybegyndere.


Om 14 dage når den planlagte åbning finder sted skulle der gerne være endnu mere sne – men om vinteren indfinder sig, så man kan åbne hele området kan ingen pt. spå om. Under alle omstændigheder kan vi melde om 37 km. perfekte pister på gletscherne i Sölden.


Fakta om Sölden

Sölden har 34 lifte og bjergbaner samt 148 km pister.
Tager man BIG3 på én dag, så har man også løbet 50 kilometer, 10.000 højdemeter og været af sted i omkring 4 timer.
I hjertet af dalen ligger Längenfeld, her finder man det termiske bad Aqua Dome – Tirol Therme Längenfeld, som er blandt de mest populære kursteder i Østrig.

Læs om Tour de Tirol dag 1 på Stubai gletscheren her og dag 3 i Pitztal her.

Læs mere om skiferie i Sölden her.

Udgivet af: Rasmus Skov

Fakta om Sölden
Skiområdet: 1377-3250 m.o.h.
Byen: 1377 m.o.h.

141 pister i alt
45 km blå
73 km rød
23 km sort

Lifter: 33 stk. / 61.000 pers/time

Slæbelifter: 9
Tog/baner: 3
Stolelifter: 19
Kabinelifter: 2

Mere om skiferie i Sölden

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen