Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang

Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang

12 danske mænd og kvinder deltager netop nu i verdens hårdeste langrendsløb på 160km i bidende kulde nord for polarcirklen på Grønlands vestkyst i den lille by Sisimiut.

Online: 21/03 2015

Dansk medaljehåb til verdens hårdeste skiløb, Arctic Circle Race

12 danske mænd og kvinder deltager netop nu i verdens hårdeste langrendsløb på 160km i bidende kulde nord for polarcirklen på Grønlands vestkyst i den lille by Sisimiut. 47-årige Claus Geleff, som tidligere fra Københavns Skiklub er blevet nummer 5, går efter topplacering ”Jeg kæmper for en topplacering” udtaler Claus Geleff. ”Det er et helt enestående løb. Det er suverænt at være ude i den smukke og rå natur og så er det fantastisk at komme så tæt på de lokale når vi ankommer til teltcampen i Sisimiuts bagland, hvor vi sover i 2 nætter”

Overnatning i minus 40grader i Grønlands øde og rå bagland

I tre dage dyster 145 deltagere fra 11 nationer mod hinanden i Arctic Circle Race. De tilbringer to nætter i en teltcamp, hvor temperaturerne når ned omkring minus 40 grader i chill factor. Alene mellem sneklædte bjergtinder langt væk fra civilisationen. Deres egeste følgesvend er lyden fra deres eget åndedræt og slædehundenes hylen og vinden mellem bjergtinderne

20-årig københavner deltager med blot 4 ugers langrendstræning

Danske Martin Madsen elsker at udfordre sig selv og at søge grænser. Derfor valgte han for fire uger siden helt spontant at træne op til verdens hårdeste skiløb – uden nogen form for erfaring med langrend.

”Jeg har glædet mig ufatteligt meget. Jeg elsker udfordringer og synes, at alt som er nyt, er spændende. Jeg får de stærkeste følelser i kroppen, når jeg deltager i noget, jeg er mindre forberedt til. Men jeg er slet ikke nervøs for om jeg kan klare det fysisk og psykisk”

Deltagelse af stjerner fra hele verden

Med i løbet er også det grønlandske stortalent Martin Møller, som netop har deltaget i worldcuppen og VM i Langrend, hvor han har løbet med en rygskade. Nu er han tilbage til Arctic Circle Race og går efter guldet. ”Jeg glæder mig og går helt sikkert efter guldet” udtaler Martin Møller. Også Karl Peter Kristensen, som er tippet en top 5 placering er i god form og vil kæmpe for at få en medalje. "Det bliver et rigtig hårdt løb, men jeg vil kæmpe hårdt og satser på en medalje" Karl Peter Kristensen deltog til VM i Langrend i Sverige for nogle uger siden og klarede sig flot.

Fra Canada og USA deltager tv-stjernerne Simon Donato & Paul bag programmet ”Boundless” som handler om ekstremsport. Udsendelserne vises til over 100 millioner hustande globalt. Desuden deltager Chimene Alcott, som er Englands dygtigske kvindelige alpinløber og som har ligget blandt verdenseliten i mange år. Også amerikanske Rory Kathleen Bosio, som har vundet 166km løbet ”The North Face Ultra Train du Mont Blanc”-løb

Arctic Circle Race 2015 foregår fra d. 20. til 22. Marts. Løbet foregår i Sisimiut på Vestgrønland nord for polarcirklen. Det er i år 19. Gang ACR løber af stablen.



Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang - Billede 2116
Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang - Billede 2117
Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang - Billede 2118
Arctic Circle Race - Verdens hårdeste skiløb igang - Billede 2119

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen